Fodbold nyheder

Mourinho vil have Arsenal-stjerne

Af Nicolaj Jacobsen

Ifølge tysk medie vil Jose Mourinho genforenes med Arsenal-stjerne.

Transfervinduet er netop overstået, men Manchester United-manager Jose Mourinho har allerede øje på en ny forstærkning til den succeshungrende klub. Ifølge det tyske medie Bild vil den portugisiske manager hente Mesut Özil hos Arsenal.

Manchester United forsøgte allerede i det netop lukkede vindue at hente den 28-årige tysker, men Arsenal afviste alle bud på deres offensive stjerne. Udover United skulle også FC Barcelona have forsøgt sig med at hente den tidligere Real Madrid-spiller, også den catalanske klub blev afvist af Arsenal.

Özil har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Arsenal, og den kontrakt ser ikke ud til at være tæt på en forlængelse. Indkast.dk kunne tidligere i dag berette, at parterne ikke har været til forhandlingsbordet siden februar. Dette kunne meget vel ende med, at den tyske landsholdsspiller kvit og frit forlader Arsène Wenger og kompagni til sommer.

Skulle tyskeren forlade Arsenal til sommer til fordel for Manchester United, så vil det være en genforening med Jose Mourinho. De to kender hinanden fra deres fælles tid i Real Madrid.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik