Fodbold nyheder

Higuaín risikerer karantæne efter gestus

Af Stefan Thomsen

Juventus-angriberen luftede langemanden mod Barcelonas fans, og han risikerer nu at blive straffet af UEFA.

Barcelona fik i går en fremragende start på denne sæsons udgave af Champions League, da de hjemme på Camp Nou slog sidste sæsons overmænd Juventus med komfortable 3-0. Mens Barcelonas spillere og fans naturligvis var glade over kampens forløb, så kan det samme ikke siges om Juventus' stjerneangriber Gonzalo Higuaín.

Med få minutter igen blev argentineren udskiftet til fordel for den 17-årige debutant Fabrizio Caligara. I sin gang mod bænken lod Higuaín frustrationerne få frit løb, hvilket resulterede i, at hans ene langemand blev rettet mod Barcelonas fans.

Den tidligere Real Madrid-angriber risikerer nu en karantæne fra UEFA, som tidligere har straffet spillere og trænere for lignende gestuser. Både Roberto Mancini og Luis Suárez har tidligere modtaget straffe på grund af sådanne handlinger.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik