Fodbold nyheder

Medie: Juventus med i Müller-jagt

Af Mark Steensen

Der er lagt op til en heftig transferjagt næste sommer, når en Bayern München-angriber muligvis bliver ledig på markedet.

Thomas Müller er i sandhed en rigtig Bayern München-dreng, men under Carlo Ancelotti har tyskeren kun spillet en mindre rolle.

Angriberen har derfor givet sin klub et ultimatum, der går på, at han vil forlade klubben næste sommer, hvis ikke hans situation forbedres i løbet af denne sæson.

Det har Juventus noteret, og italienerne har nu meldt sig ind i jagten på Müller, der også tæller Premier League-trioen Chelsea, Liverpool og Arsenal, det skriver det italienske medie Tuttosport.

27-årige Müller scorede fem mål og lavede 14 assists i 29 Bundesliga-kampe i den forgangne sæson, hvilket er angriberens dårligste måltotal i ligasammenhæng nogensinde.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik