Fodbold nyheder

BT: B. Sanneh har afvist SL-rivaler

Af Simon Henneberg

Ifølge BT's kilder har AC Horsens' forsvarsspiller Bubacarr Sanneh afvist et skifte til FC Midtjylland.

AC Horsens råder over en yderst eftertragtet herre i skikkelse af Bubacarr Sanneh. Forsvarsspilleren er ønsket i FC Midtjylland, Brøndby og belgiske Cercle Brügge. Det skriver BT i dag.

Avisen mener endvidere at vide, at Horsens og FCM var nået til enighed om en pris på 3,7 millioner kroner, men Sanneh har afvist ”Ulvene,” fordi han ikke var tilfreds med kontraktudlægget.

Foruden de 3,7 millioner kroner var klubberne også nået til enighed om, at såfremt gambianeren var endt i Herning, skulle Horsens have 20 procent af et fremtidigt salg. Som tingene ser ud lige nu, bliver der imidlertid hverken tale om klubskifte eller videresalgsprocenter. Sanneh er fortsat at finde i Bo Henriksens trup.

FC Midtjylland har dog i skrivende stund fem timer og tre kvarter til at komme med en bedre kontrakt til forsvarsspilleren, ligesom andre klubber stadig kan nå at byde på ham.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik