16 mål i 5 kampe: Arsenal risikerer at miste målkomet
Arsenal vil naturligvis gøre alt i verden for at holde på så lovende en ung spiller. De engelske regler på området for ungdomskontrakter kan dog spænde ben for klubben.
Mediet Daily Cannon melder, at det er langt sværere for engelske klubber at fastholde deres eftertragtede talenter. I tilfældet Obi-Martin meldes både Ajax og Dortmund interesserede i at gafle måltyven.
Arsenal burde i sagens natur kunne fastholde sine ungdomsspillere, hvis det er, hvad man ønsker. Restriktioner for ungdomskontrakter gør dog sagen kompliceret i mange tilfælde. Dette giver klubber fra kontinentet en fordel over engelske klubber.
Chido Obi-Martin har både dansk og engelsk pas. Han kan således frit vælge mellem det engelske og danske landshold, når den tid kommer. Man bliver ikke ‘låst’ på et landshold ved kun at spille ungdomslandskampe.