Fodbold nyheder

Owen: De vinder Premier League

Af Kasper Clausen

Den engelske fodboldekspert mener at vide, at det bliver Chelsea, der igen i år vinder Premier League.

Om en lille uge starter Premier League igen, og det bliver med Chelsea som de forsvarende mestre, der skal forsøge at genvinde den prestigefyldte titel.

Chelsea, Arsenal, Manchester City, Manchester United og Liverpool har alle forstærket sig frem mod den kommende sæson, og det bliver en meget tæt sæson. Men Michael Owen tror på, at Chelsea genvinder titlen.

- Chelsea var det bedste hold i den forgangne sæson. Manchester City er nok det sværeste hold at forudsige, da de har løst deres backproblemer fra forrige sæson, og hvis vi kigger på spiller for spiller, så er de det bedste hold i ligaen.

- På trods af det tager det måske lidt tid for dem at klikke som hold, og de er ikke en maskine som Chelsea, der kan skabe resultater, selv når de spiller dårligt, siger han ifølge Express.

Michael Owen fortæller desuden, at topfire i hans øjne bliver Chelsea, Manchester City, Liverpool og Manchester United.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik