Fodbold nyheder

Van Gaal: Mourinho har ikke ringet

Af Jeppe Kirk

Louis van Gaal afviser, at han skulle have taget kontakt til José Mourinho, der er blevet rygtet til klubben.

Manchester United skuffede fælt, da de lørdag tabte 2-1 ude mod Sunderland, og dermed missede holdet muligheden for at hale ind på topholdene Manchester City, Tottenham, Arsenal og Leicester, som alle spiller i dag.

Håbet om at sikre Champions League-deltagelse fra næste sæson svinder samtidig ud for van Gaal, og efter gårsdagens nederlag er rygterne om et snarligt exit for hollænderen blusset op.

Samtidig hævder flere medier, at José Mourinho allerede har taget kontakt til United, men de rygter tror van Gaal ikke på, og han afviser samtidig, at han selv skulle have taget kontakt til Mourinho for at få aflivet spekulationerne.

- Jeg ville ikke forvente, at José Mourinho ville ringe til mig om det. Det sker ikke i fodboldverdenen. Jeg ville heller ikke ringe til ham, siger van Gaal ifølge goal.com.

- Hvis jeg gjorde det, ville du tro, at historierne er sande, men sådan er det ikke. Jeg tænker ikke på den måde, siger van Gaal, der forventer, at klubben vil tage kontakt til ham, hvis de taler med andre managere.

- Tidligere var jeg formand for trænerforbundet i Holland, og der havde vi en regel om, at man som træner aldrig måtte tage kontakt til en klub uden at informere den nuværende træner. Det er ikke altid blevet overholdt, men sådan er det nogle gange. Det er ikke altid en ærlig verden, udtaler van Gaal.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik