Fodbold nyheder

- Benteke bestemmer selv om han spiller

Af Emil Jensen

Aston Villas manager Paul Lambert vil lade det være op til Benteke selv at vurdere, om han er frisk nok til at spille for Belgien.

Aston Villas belgiske bomber Christian Benteke er udtaget til det belgiske landshold, selvom en skade har holdt ham udenfor i et par uger. Villa-manager Paul Lambert er ikke helt tryg ved tanken om, at klubbens topscorer risikerer at forværre skaden under landsholdsamlingen. Han understreger dog, at han vil lade Benteke tage beslutningen selv, og at han har fuld tillid til belgierens dømmekraft:

- Jeg har haft en god snak med ham (Benteke, red.), og han ved selv, hvad der er det rigtige at gøre. Jeg stoler på ham, men jeg vil selvfølgelig ikke være glad, hvis han spiller for Belgien, og kommer tilbage med en skade, udtaler Lambert ifølge teamtalk.com.

Benteke har haft en fornuftig start på sæsonen, hvor det er blevet til fire mål i Premier League, inden han blev skadet i kampen mod Norwich. Bentekes mål kan blive vigtige, da Belgien kun er et enkelt point fra at kvalificere sig til VM i Brasilen.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik