Søndag eftermiddag havde den tidligere Liverpool-manager Gerard Houllier debut som Aston Villa-boss, da de gæstede Wolverhampton, og det gik, som franskmanden havde håbet.
Midt i første halvleg scorede Villas Stewart Downing med det meget kolde højreben, da han løb bagom Wolverhampton-forsvaret og scorede til 1-0 på indlægget fra den kun 20-årige Marc Albrighton.
Føringen varede til anden halvleg, hvor hjemmeholdet på Molineux overtog store dele af spillet. Flere gange måtte Villas 39-årige keeper Brad Friedel finde solide redninger frem, inden han kom til at se noget tung ud efter en times spil. Her lod den amerikanske målmand et uberørt indlæg fra Matthew Jarvis smutte hele vejen i mål og dermed 1-1.
For ni år siden – da Houllier var i Liverpool – købte han Emilie Heskey for 100 millioner kroner, og angriberen blev en stor skuffelse i Liverpool. Men minsandten om Heskey ikke sikrede en sejr til Houllier i Villa-debuten, da han med få minutter igen headede bolden ind – meget kraftfuldt naturligvis.
Wolverhampton – Aston Villa: 1-2 (0-1)
0-1: Stewart Downing (25)
1-1: Matthew Jarvis (61)
1-2: Emilie Heskey (88)
Dommer: Mark Halsey
Tilskuere: 27.511.





























