Optakt: FC København - Silkeborg

Af Evander Pedersen

2012-09-21
Optakt: FC København - Silkeborg

Ariel Jacobs sparer formentlig en del profiler til søndagens kamp mod Silkeborg IF, der kommer med en tiltrængt sejr i bagagen.

Kommentar:
Når søndagens sene Suppe-kamp skydes i gang i Parken kl. 19.00, er det et opgør mellem to hold med vidt forskellige dagsordener. Ariel Jacobs FCK-mandskab skal forsøge at fortsætte den gode stime og udbygge føringen i toppen af Superligaen yderligere, mens Keld Bordinggards silkeborgensiske tropper skal bygge videre på sidste uges 2-0-sejr over kriseramte SønderjyskE i håbet om at komme væk fra bunden af tabellen.

Kampen mod sønderjyderne var et meget lige opgør som egentlig kunne have været tippet begge veje, men Silkeborg hev sejren hjem, og det er netop sådan nogle kampe, man er nødt til at vinde, hvis man ikke vil indblandes i nedrykningssølet. Igen var Marvin Pourie målfarlig, og han ligner da også manden, der om muligt kan hive klubben op på den korrekte side af nedrykningsstregen.

Silkeborg skal så vidt muligt ikke gå på kompromis med deres boldbesiddende spillestil, når de møder FCK. FCK presser deres modstandere på fysikken, og den kamp skal Silkeborg for alt i verden undgå at tage op.

FCK kommer til hjemmekampen med to utroligt vigtige sejre i bagagen. I sidste uge vendte man et truende 0-1-resultat til en 2-1-sejr over de forsvarende mestre fra FC Nordsjælland, og i går hev man en 2-1-sejr hjem i Europa League over norske Molde FK. Københavnerne var altdominerende i kampens første 30 minutter, men man begyndte at hvile laurbærrene, hvilket Bordinggaard ligeledes må håbe sker i søndagens kamp, hvis man ønsker at få point med hjem fra Parken. Ariel Jacobs var efter Molde-kampen heller ikke synderligt tilfreds med indstillingen i FCK-truppen, og hvis man skal udlede noget fra belgierens kommentarer efter kampen, må det være, at flere spillere vil blive sparet – eller sat af om man vil.

- Jeg ærgrede mig over ikke at kunne skifte mere ud på holdet. Det var ikke bare to, tre eller fire udskiftninger, jeg kunne have brugt. Når man står i pausen, skal man træffe en beslutning: Skal man skifte én ud, eller skal man fortsætte som i første halvleg og se, hvordan det går. Jeg valgte det sidste, og da der ikke skete nogen forbedringer, måtte jeg gøre noget, siger Ariël Jacobs.

Karantæner og skader:
Thorbjørn Holst og Martin Svensson er tvivlsomme for Silkeborg IF.

Hos FCK er Nicolai Jørgensen tvivlsom, efter han fik et stød i hælen i torsdagens Europa League-opgør. Til gengæld skulle Christian Grindheim være tilbage på træningsbanen.

Forventede startopstillinger:
FC København (4-4-2): Wiland - Bengtsson, Stadsgaard, Ottesen, Remmer - Vingaard, Delaney, TK, Bolaños - Cornelius, Vetokele

Silkeborg (4-2-3-1): Heinze - Flinta, Jacobsen, Mikkelsen, Poulsen - Bech, Hansen - Runsewe, Illum, Ritter - Pourie

Bud på kampens profil:
Hvis Igor Vetokele får chancen fra start, kan han være et godt bud på kampens profil. Har indtil videre leverede fornemme indhop med flere scoringer og oplæg til følge, og vi tror på Indkast.dk, at Ariel Jacobs belønner præstationerne med en plads i startopstillingen.

Bud på kampens resultat:
Ganske vist må det forventes, at FCK sparer en del spillere forud for søndagens kamp i Parken, men Keld Bordingaards mandskab kan næppe spille med, hvis københavnerne viser samme lovende takter, som de i perioder gjorde mod Molde FK. 2-0 til hovedstadsklubben må være vores forslag til søndagens odds-kupon.

Formkurve:

FC København:V-T-U-V-V
Silkeborg:T-U-T-V-V

Seneste opgør:
23/05/2012: FC København – Silkeborg 2-1
25/03/2012: Silkeborg – FC København 0-0
28/08/2011: FC København – Silkeborg 2-1
25/04/2011: FC København – Silkeborg 2-0
24/10/2010: Silkeborg – FC København 0-3

Kampen spilles søndag d. 23/9 klokken 19.00 og kan følges på TV3+.



Optakter
Optakt 28/9 - 20:45
SSC Napoli - Benfica
Optakt 28/9 - 20:45
FC Rostov - PSV Eindhoven
Optakt 28/9 - 20:45
Besiktas - FC Dynamo Kiev
Optakt 28/9 - 20:45
Celtic FC - Manchester C
Optakt 28/9 - 20:45
Ludogorets Razgrad - Paris St Germain
Optakt 28/9 - 20:45
Arsenal FC - FC Basel
Optakt 28/9 - 20:45
Atletico Madrid - Bayern München
Optakt 28/9 - 20:45
Mönchengladbach - FC Barcelona

Video

Artikel ikon Manchester - Fodboldens nye centrum Målmand dummer sig - BIG time Artikel ikon Sådan forberedes Durmisi og Co. Artikel ikon Mata til United-fan: Tro ikke på alting Artikel ikon Se flere

Toplister

Artikel ikon Best XI: Født efter Tottis debut Top 5: Bedste angribere i 2016 Artikel ikon Top 14: Flest afslutninger pr. mål Artikel ikon Top 10: De har brugt flest penge Artikel ikon Flere toplister

Den pudsige

Artikel ikon Ugens værste hold fra Premier League Ugens hold fra Premier League Artikel ikon Træner fyret to gange på en uge Artikel ikon Rangers udelukker Barton i tre uger Artikel ikon Flere pudsigheder

Lederen

Artikel ikon Leder: Nej, OB er ikke et top seks-hold HSV – På rette kurs? Artikel ikon Ilden Jose og isen Pep mødes – igen Artikel ikon La Masia på retræte? Artikel ikon Flere ledere

Bøger

Artikel ikon De største fodboldlegender – Zidane Leicester – det store gennembrud Artikel ikon De orange danskere Artikel ikon Brød anførerhierarkiet i Liverpool Artikel ikon Flere bøger

Profilen

Artikel ikon Francesco Totti – Grazie Papa Shkodran Mustafi - Özil overbeviste Artikel ikon David Luiz – Look who's back Artikel ikon Antonio Conte – italiensk Mourinho Artikel ikon Flere profiler

Rygter

Artikel ikon Kevin Gameiro: Jeg var andetvalg Griezmann: Beckham er mit idol Artikel ikon Derfor er Sam Allardyce's job i fare Artikel ikon Medie: AC Milan planlægger bud på Oscar Artikel ikon Flere rygter

Vidste du om ...

Artikel ikon Vidste du om ...
Michy Batshuayi
Vidste du om ... Gianluigi Buffon Artikel ikon Vidste du om ... Arda Turan Artikel ikon Vidste du om ... EURO2016 Artikel ikon Flere

Kampreferater

Artikel ikon Spurs sejrede i Rusland Remis i Dortmund Artikel ikon Leicester vandt hjemme over Porto Artikel ikon Juventus udraderede Zagreb i Kroatien Artikel ikon Flere kampreferater