Er Sahin færdig i Real Madrid?
Af Mathias Jacobsen28. juli 2012 kl. 08:49
Han blev sidste sommer hentet som en af de kommende profiler, men efter en skuffende sæson, ser det nu ud til, at tyrkiske Nuri Sahin er færdig i Real Madrid.
”The Special One” alias José Mourinho, manager i Real Madrid, var svært tilfreds, da det sidste sommer lykkedes Kongeklubben at hente Nuri Sahin, der sæsonen forinden havde været en lysende stjerne i Dortmunds mesterskab. Her et år efter er situationen dog en helt anden, og den 23-årige tyrkers spilletid har været ikke eksisterende, hvorfor den portugisiske træner nu lader Sahin kigge sig om efter andre muligheder.
- Hvis jeg skal være ærlig må jeg sige, at Sahin er i gråzonen mens markedet er åbent. Hvis muligheden for at komme til en anden klub opstår, vil det være bedre for ham at skifte, så han kan få mere tid på banen, lyder det fra Jose Mourinho til spanske Marca.
Nuri Sahin har indtil nu blot spillet fire ligakampe for Real Madrid, og forventes inden udgangen af august at have fundet sig en ny arbejdsgiver. – Formentlig i Premier League, hvor fra interessen skulle være stor.