Juve hæver Jovetic-bud
Af Magnus Pilgaard 20. juli 2012 kl. 14:16
Efter at Fiorentina har afvist et bud på 100 mio. kr. plus Alessandro Matri og Michele Pazienza for Stevan Jovetic, hæver ”Den Gamle Dame” nu buddet.
Fiorentinas montenegrinske stjernfrø Stevan Jovetic er en ombejlet herre og har været sat i forbindelse med Liverpool, men det ser ud til at Serie A-kollegerne fra Juventus er mere end almindeligt interesserede i at hente den 22-årige offensivspiller.
Mestrene fra Juve har fået afvist et bud på 100 mio. kr. plus Alessandro Matri og Michele Pazienza – Firenze-klubben er ikke interesseret i en byttehandel og forlanger lige knap 225 mio. kr.
Det har ifølge Goal.com fået Juve til at forhøje deres bud til 185 mio. kr., men om det er nok til at overbevise Viola, må tiden vise.