Mandagens engelske rygter
Af Allan Baisgaard16. juli 2012 kl. 09:00
Newcastle prøver stadig på at hente Andy Carroll selvom de har fået afvist et bud, City vil beholde Tévez og Džeko, Real Madrid er tæt på Maicon og Modrić - god læsning.
Newcastle har intensiveret jagten på at hente Liverpool-angriberen Andy Carroll tilbage til klubben, hvilket sker efter, at klubben i går fik afvist et bud på Carroll, der skulle bringe angriberen tilbage til "the Magpies" på en etårig låneaftale. (Daily Mail)
Manchester City ser ud til at slå rivalerne fra Arsenal og Tottenham i kapløbet om den 17-årige franske angriber M'Baye Niang's underskrift - spilleren tørner til dagligt ud for Caen. (Daily Mirror)
Real Madrid er tæt på at afslutte en handel med Tottenham-playmaker Luka Modrić i en aftale der forventes at indbring "Spurs" i omegnen af ca. 283. mio. kr. der mangler blot et par formaliteter i kontrakten, der lige skal afklares. (Daily Mail)
Manchester City-manager Roberto Mancini insisterer på, at han vil holde Carlos Tévez og Edin Džeko i klubben, selvom City sættes i forbindelse med Arsenal-stjernen Robin van Persie (Daily Express)
Chelsea kan blive slået på målstregen af Real Madrid i forbindelse med et køb af Inter-spilleren Maicon. (Metro)
Stoke's forsøg på at hente den amerikanske landsholds- og Houston Dynamo-spiller Geoff Cameron kan blive forpurret af Major League Soccer-myndighederne efter, at de har sat et prisskilt på spilleren på ca. 21. mio. kr. (Daily Mirror)
Brasilianske Santos er yderst interesserede i at tilknytte den franske landsholds- og Chelsea-spiller Florent Malouda til truppen, men et given problem er spillerens lønkrav. (Daily Mirror)
Everton, West Ham og Queens Park Rangers prøve på at hente Inter-spilleren Luc Castaignos. (Inside Futbol)
Andre rygter
Manchester United-midtbanespilleren Anderson vil bruge den kommende sæson til at vise klubbens fans, hvorfor "De Røde Djævle" brugte ca. 236. mio. kr. på spilleren, da de hentede ham i FC Porto. (Daily Mirror)
Den tidligere Wolverhampton-manager Mick McCarthy forventes at overtage roret i Nottingham Forest, når han vender hjem fra ferie i Portugal. (Daily Express)
Gary Neville har udtalt sig omkring de røster der vil, at England altid skal slå nationer som Italien under større slutrunder. Neville kalder sådanne påstande for arrogante og viser mangel på respekt overfor store modstandere som Italien. Der er brug for en stor dosering af realisme, hvis man skal fjerne sådanne forventninger fra det engelske landsholds skuldre omkring, at de skal være med i kapløbet om at vinde alle slutrunder de deltager i, mener Neville. (Independent)
Juan Mata advarer Spanien omkring deres favoritværdighed under det kommende OL, eftersom en favoritværdighed ikke er lig med succes. (Daily Mirror)
Den nye Tottenham-spiller Gylfi Sigurdsson har afsløret at muligheden for at være med til at spille om store trofæer, var en af hovedårsagerne til, at han skiftede til London-klubben. (talkSPORT)
Sportsudøvere og fans i Spanien har været hurtigt ude med deres mening omkring det tøj, som der skal bæres af de spanske OL-deltagere i London, hvilket sker efter at billeder af dragter, tøj og lignende er blevet offentliggjort. (Metro)
