Agent åbner op for Tevez-skifte
Af Lau Lehrmann15. juli 2012 kl. 10:07
Agent, der skal stå for den argentinske "indianers" skifte, spiller bolden videre til AC Milan.
Paris Saint-Germain køb af AC Milans Thiago Silva og nok snart også Zlatan Ibrahimović kan meget vel vise sig at starte den transferlavine, som mange har talt op. Den inkluderer blandt andet, at Carlos Tévez skifter til AC Milan.
- Tévez til Milan ville være en kompliceret forhandling, men han forbliver uden tvivl en af (red. Adriano, AC Milans administrerende direktør) Gallianis drømme, fortæller agenten Giuseppe Riso til Sky Sport Italia.
Giuseppe Riso har en funktion af mellemmand i Carlos Tévez mulige skifte til AC Milan. Det var således også Riso, der i januar var tæt på at at sende Tévez til AC Milan, da argentineren syntes færdig i Manchester City.
- Måske er tiden inde til et skifte. Jeg rejser rigtigt nok fra Manchester, men det er ikke i foretningsmæssige relationer til denne spillers fremtid. Men, mens du er på rejse, kan du opnå mange ting, afslutter Giuseppe Rosi og åbner op for en skjult agenda.