QPR stadig transfer-sultne
Af Malle Uldal13. juli 2012 kl. 22:12
Selvom man allerede har skrevet kontrakt med seks nye spillere til den kommende sæson, betyder det ikke at transfer-sulten er stillet hos London-klubben. QPR leder stadig aktivt efter forstærkninger.
Indkast har tidligere berettet om QPRs hidtil største signings i form af Park Ji-Sung, Andrew Johnson og Ryan Nelson. QPR-ejer Tony Fernandes forklarer, at disse spillere blev hentet på opfordring af manager Mark Hughes fordi man, med henblik på sidste sæson, ikke havde nok erfaring i truppen.
- Mark (Hughes, red.) viste mig grafer over hvor mange kampe vores spillere havde spillet i Premier League, og det var virkelig ikke mange, lyder det ifølge Goal.com fra milliardæren.
Fernandes søger derfor at få mest muligt ud af sit første fuldbyrdige transfervindue. I sidste sæsons vindue nåede rigmanden nemlig kun at agere den sidste uge, da hans overtagelse af klubben ikke var en realitet tidligere.
- Det er ironisk. Den samme tid, sidste år havde jeg en uge til at gøre det hele. Nu har jeg haft den bedre del af to en halv måned og jeg synes, at der er blevet udført en masse godt arbejde. Vi har aldrig fortalt det her tidligere, men så snart kampen mod Man City (QPRs sidste liga-kamp, red.) var overstået begyndte vi arbejdet.
Klub-ejeren proklamerer afslutningsvis, at QPR-fans i løbet af sommeren kan se frem til 2-3 nye ansigter på Loftus Road, med hvem man i samspil med holdets nuværende profiler vil danne en stabil kerne på holdet.
- Måske to eller tre nye spillere mangler vi, og så er vi færdige, og dét faktisk i lang tid, fordi vi så har en god kerne i lang tid.
