- Forkert af RVP at skifte
Af Allan Baisgaard9. juli 2012 kl. 10:58
Den tidligere Arsenal-forsvarer Martin Keown udtaler, at det vil være forkert af Robin van Persie at forlade klubben efter alt det, som han har opnået.
Den tidligere Arsenal-forsvarer Martin Keown mener, at Robin van Persie skal fortsætte i Arsenal, idet han ikke ønsker, at hollænderen sætter alt det over styr, som han har opnået i klubben - i samme ombæring mener Keown også, at hollænderen er værdsat i stor grad af "the Gunners"-fans:
- van Persie (Robin red.) er værdsat af Arsenal-fans, og han skal da ikke skifte? Efter at han har opnået det han ville - at blive anfører for klubben, den store hæder han opnår hver gang han betræder Emirates Stadium. Jeg mener, at det er forkert af ham at skifte, udtaler Keown til Goal.com
Udtalelserne kommer i kølvandet fra den pressemeddelelse som hollænderen udsendte i sidste uge, hvor van Persie gjorde det klart, at han ikke var enig med manager Arsène Wenger og klubbens bestyrelse om, hvilken retning Arsenal skulle bevæge sig i fremtidsmæssigt - derfor valgte van Persie at udtale, at han ikke forlænger den kontrakt med klubben, som udløber til næste sommer.