Fransk landstræner stopper!
Af Allan Baisgaard30. juni 2012 kl. 18:05
Den franske landstræner Laurent Blanc stopper med omgående virkning.
Den franske landstræner Laurent Blanc har netop annonceret, at han træder tilbage fra den prestigefyldte rolle i spidsen for franskmændene - det sker i kølvandet på et skuffende EM, såvel som efter flere problemer i den franske EM-lejr.
Den 46årige tidligere Manchester United-spiller har bestemt sig for, at det er på tide at overlade roret som fransk landstræner til en anden, og de franske medier spekulerer allerede i, at Didier Deschamps kan blive udnævnt som den nye landstræner.
Selvom det franske fodboldforbund havde som målsætning at nå EM-kvartfinalen, så må flere fans, spillere og lignende have forventet mere, eftersom Frankrig kom til EM-slutrunden med en imponerende sejrsstime - på trods af opnåelsen af målsætningen, vil Blanc altså ikke mere.
Årsagen til Blancs tilbagetrædelse kan måske også findes i de problemer, der har været i den franske EM-lejr. Her var der problemer imellem forskellige spillere, hvor især Samir Nasris udbrud overfor de franske medier vil blive husket.
I går havde Blanc et møde med præsidenten for det franske fodboldforbund i form af Noel Le Graet, og her brugte parterne 48 timer til at tænke tingene igennem, og således nåede Blanc frem til, at han ikke ville fortsætte længere.
UEFA-præsident Michel Platini har allerede givet sin fulde støtte til, at Marseille-træner Didier Deschamp er den rette mand til jobbet.
Indkast følger sagen...
