- Balotelli græd efter semi-finale
Af Allan Baisgaard30. juni 2012 kl. 17:35
Mario Balotellis mor beretter til Football Italia, at Balotelli græd efter sin anden scoring i EM semi-finalen mod Tyskland, noget som spilleren ellers sjældent gør ifølge moderen.
I torsdags var tilskuerne i Warszawa vidner til noget usædvanligt. Efter sin anden scoring mod Tyskland løb den italienske landsholdsspiller Mario Balotelli ud til sin mor, og gav hende et kram og hviskede nogle kærlige ord i øret om, at moderen skulle sørge for Balotellis fader ville være tilstede til morgendagens EM-finale mod Spanien:
- Når han har det svært, bliver angrebet eller forrådt - så reagerer Mario (Balotelli red.) ved at lukke sig inden. Han isolerer sig selv fra andre, og det var netop det som skete før kampen mod Irland. Vi havde problemer ved at komme i kontakt med ham, og han svarede ikke vores beskeder. Derfor græd jeg af glæde. Målene var så smukke og frigjorde ham, idet hans talent og det lille indvendige geni endelig kom til syne. Han endelig bevist det han ville, udtaler Balotellis mor til La Gazzetta dello Sport.
- Det er meget svært at se Mario græde, og jeg tror sidste gang måske var pga. Jose Mourinho. Det er også svært for ham, at kramme mig foran alle. Som med alle andre unge mænd, så bliver han genert, når han ses i selskab med sin mor, men lige i det øjeblik blev han glad, fortsætter moderen.
Med hensyn til den specielle fejring efter scoringen til 2-0 forklarer Balotellis mor, at sønnen ville bevise noget, idet han var træt af at alle kritiserede ham for ikke at fejre sine scoringer, så derfor fandt Balotelli på noget:
- Min søn fortæller mig ofte, at han ikke er arrogant, men at han blot føler, at han har noget specielt i sig, uddyber moderen.
Sidst men ikke mindst havde moderen et par kærlige ord med på vejen til den italienske landstræner Cesare Prandelli:
- Prandelli er en god mand, og han har lært min søn mange vigtige ting, så jeg ringede til ham i går og sagde tak, slutter moderen.
