Agent: Lavezzi tæt på PSG
Af Rasmus Stegmann29. juni 2012 kl. 20:15
Napolis argentinske stjerne er tæt på at gennemføre et skifte til Paris Saint Germain.
Ezequiel Lavezzis agent, Alejandro Mazzoni, bekræfter, at hans klient er tæt på at skrive kontrakt med PSG. Efter noget tids spekulation ser det derfor ud til, at Lavezzis fremtid er afklaret.
- Vi færdiggør stadig nogle detaljer klubberne imellem. Alt burde være klart på mandag eller tirsdag. Det er svært for Lavezzi at sige farvel til Napoli, han har sagt, at han ønsker at forklare sig selv til alle napolitanerne, når hans skifte er definitivt, siger Alejandro Mazzoni til Sky Italia.
Lavezzi har fået et gennembrud inden for de sidste par år som en del af Napolis stærke offensive trekløver, bestående af Ezequiel Lavezzi, Edinson Cavani og Marek Hamsik.