Kaká er ikke længere interessant for PSG
Af Lau Lehrmann29. juni 2012 kl. 14:31
Rigmandsklubbens sportsdirektør afviser enhver interesse i Kaká.
Paris Saint Germain har på grund af deres mange penge været sat i forbindelse med et hav af spillere. Real Madrids Kaká har været en af dem, men en han er ikke længere en mulighed, påstår spillerens landsmand fra den parisiske klub.
- Jeg har ikke nogen personlig relation til Kaká, ham som hele verden siger, vi har et forestående transferprojekt med. Faktisk er Kaká i virkeligheden ikke længere en prioritet, røber PSGs sportsdirektør Leonardo i dag til Le Parisien.
Nu hvor en transfer med PSG synes udelukket, baner det nye muligheder for en genforening mellem AC Milan og Kaká.