Arsenal og Barça kæmper om stort talent
Af Magnus Ankerstjerne11. juni 2012 kl. 10:30
Arsenal har længe erkendt deres interesse i at hente Yann M'Vila, men nu melder spanske FC Barcelona sig også på banen.
Med en kanonsæson i Rennes har 21-årige Yann M'Vila udviklet sig til at være et af sommerens hotteste transferemner. Som det er tilfældet med de fleste franske talenter, har Arsenal meldt sin interesse, men de ser nu ud til at møde hård modstand fra FC Barcelona, der efter sigende også skulle være interesserede i at hente midtbanespilleren.
Avisen Ouest France skriver således, at Barcelona har haft scouts ude for at se på Yann M'Vila gennem den seneste sæson, og at de nu har intensiveret deres monitering af spilleren.
Lige nu har Rennes ikke modtaget noget bud fra hverken Arsenal, Barcelona eller andre parter, men situationen er sikkert end anden, når EM afsluttes. M'Vila selv har i hvert fald udtalt, at han skifter væk fra Rennes i dette transfervindue.
M'Vila missede det igangværende EM med en ankelskade. Han havde forinden spillet alle kampe i Frankrigs kvalifikationskampagne.