9. juni 2012 kl. 09:22  

Der er blevet sagt, skrevet, filmet og fortalt meget om det. Og med god grund. EM i 1992 var, og er, utvivlsomt den største succes i dansk fodbold nogensinde.

I de første udgaver af det vi idag kender som EM, spillede politik en afgørende rolle, eftersom Spanien, ledet af Franco, nægtede Sovjetunionen indrejse i landet, hvorfor den ene af de to kvartfinaler måtte aflyses i 1960, ligesom Grækenland trak sig fra den efterfølgende slutrunde i 1964, da de skulle møde Albanien.

Derefter fulgte næsten 30 år, hvor samtlige EM-turneringer var politikkens indflydelse foruden. Denne stime blev dog brudt i 1992, hvor de politiske uoverensstemmelser vendte tilbage for fuld styrke, i og med den før omtalte Sovjetunion var blevet opløst forud for turneringen. Derfor oprettede de tidligere medlemmer af unionen et hold under SNG, Fællesskabet af Uafhængige Stater, for at sikre sig den plads ved slutrunden, Sovjetunionen havde kvalificeret sig til. I kølvandet på turneringen oprettede de respektive lande deres egne landshold. En sjov detalje er, at SNG i mangel på bedre, brugte et stykke af Ludvig van Beethovens 9. symfoni som nationalsang.

I modsætning til opløsningen af Sovjet, blev Tyskland lige inden kvalifikationen én samlet nation, hvilket betød, at det nye Tyskland overtog Vesttysklands plads, og Østtyskland udgik.

Den mest betydningsfulde ændring bestod dog i, at Jugoslavien - en anden nation der idag er opløst - fik frataget sig deres plads ved slutrunden, som en konsekvens af den borgerkrig der var brudt ud i landet. Derfor skulle der findes en erstatning, og den erstatning blev deres tætteste forfølgere i kvalifikationsgruppen... Danmark!

Franskmændene behøvede imidlertid ikke hjælp udefra, da de blev det første hold nogensinde, der vandt samtlige kvalifikationskampe til en EM-slutrunde - og det endda i en gruppe der også talte Spanien og Tjekkoslovakiet.

I de øvrige grupper kvalificerede England, Tyskland og Skotland sig alle med et forspring på ét point. Lidt mere overbevisende var de forsvarende mestre fra Holland, da de vandt med et forspring på 2 point. Det var i øvrigt første gang Skotland deltog ved en EM-slutrunde.

Den efterfølgende gruppelodtrækning afslørede, at Danmark stod til at møde de formstærke franskmænd, England og naboerne fra Sverige, der automatisk deltog i kraft af deres rolle som værtsnation.
I den anden gruppe stod mestrene fra Holland over for Tyskland, SNG og debutanterne fra Skotland.

Forud for den første kamp i mod England, var det de færreste, der turde tænke på hvor Danmark stod rent formmæssigt, da de jo ikke havde haft den samme forberedelsestid som de øvrige nationer. Frygten for, at de rød-hvide ville blive gruppens prygelknabe, skulle dog vise sig at blive gjort til skamme, da kampen endte 0-0.

Et resultat der skulle vise sig at være ganske anvendeligt, eftersom Frankrig og Sverige også spillede uafgjort i gruppens anden kamp. Sverige var ikke sene til at udnytte, at Frankrig på ingen måde levede op til de lovende takter, de viste ved kvalifikationen, da Jonas Eriksson efter 24. minutter fortjent headede et hjørnespark i rusen. Midt i anden halveg udnyttede Jean-Pierre Papin indskiftede Christian Perez' dybe aflevering og udlignede til kampens resultat 1-1.

For Danmark hed modstanderen dernæst Sverige, i en kamp der spilledes på Råsunda Stadium. Svenskens hjemmebane fordel, sammenholdt med deres flotte indsats i deres første kamp, afføde naturligt en vis frygt - i hvert fald blandt de danske roligans. Ricardos drenge gik imidlertid uimponerede til opgaven og angreb når mulighed bød sig.

Det gjorde den flere gange, og flere gange var de danske fans tætte på at få noget, de kunne klappe i klaphatten af. Flemming Povlsen forsøgte sig først med en afslutning han måtte se gå over, hvorefter han lagde en hælaflevering til John Sivebæk, hvis indlæg Kim Vilfort dog ikke formåede at tæmme. Også Kim Christofte forsøgte sig med kraftfuldt frispark, men Thomas Ravanelli stod en god kamp i det svenske mål.

Desværre kunne svenskerne dét, danskerne aldrig evnede - at score. I det 58. minut afsluttede Tomas Brolin et flot svensk angreb, da han satte sidste fod på et indlæg fra Martin Dahlin, der havde modtaget bolden efter en fremragende aflevering af Jonas Thern.

Endnu en gang sørgede gruppens to øvrige hold dog for, at danskerne havde et lille håb at knytte sig til, da England og Frankrig spillede 0-0. Det var derfor to hold der havde alt at spille for, da Frankrig og Danmark mødtes i den 3. og sidste gruppekamp.

Det lille håb skulle dog vise sig et blive en tand større, da Henrik ”Store” Larsen efter bare otte minutter stod det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Et langt frispark blev skudt af sted mod Flemming Povlsen, hvorefter bolden dumpede ned for fødderne af ”Store”, der midt i feltet ikke tøvede med at banke bolden op i krogen. Senere havde Torben Frank en stor mulighed for at fordoble føringen, men det blev ved 1-0 indtil den første time var spillet. Her sendte Jean-Phillipe Durand med en hælaflevering elegant Papin afsted på kanten af feltet, hvorfra den store stjerne ikke svigtede. Han satte køligt bolden over i det lange hjørne.

Umiddelbart efter tog Ricardo Møller Nielsen konsekvensen af Torben Franks ineffektivitet og tog ham ud til fordel for Lars Elstrup. En udskiftning der vakte forundring, men ikke desto mindre retærdiggjorde Elstrup den selv, da han 12 minutter før tid satte indersiden på et fladt Flemming Povlsen-indlæg og sikrede Danmark den 2-1 sejr, der skulle vise sig at sikre Danmark det videre avancement.

Det gjorde den, fordi Sverige samtidig vandt over England da den brandvarme Brolin scorede til 2-1, der samtidig blev kampens resultat, i det 82. minut.

Den anden gruppe skulle vise sig aldrig at blive lige så spændende, eftersom der aldrig for alvor var tvivl om, at Holland og Tyskland ville gå videre. Således vandt SNG ikke en eneste kamp, og den eneste kamp Skotland vandt var over netop SNG.
At Holland endte på gruppens 1. plads afgjorde ”Oranje” selv qua deres 3-1 sejr over konkurrenterne og de evige rivaler fra Tyskland. Kampen kunne dog let have endt 4-1, men Marco van Basten ramte ikke samme høje niveau som ved slutrunden fire år forinden. I stedet ramte hans ellers fornemt eksekverede saksespark overliggeren.

I den første af de to semi-finaler skulle tyskerne vise sig at blive for stor en mundfuld, for de ellers velspillende værter fra Sverige. Allerede efter 11 minutter bragte Thomas Hässler Tyskland på 1-0 på et flot udført frispark fremtvunget af Karl-Heinz Riedle.

Efter en lille times spil fordoblede selv samme Riedle den tyske føring på et oplæg fra Mattias Sammer, der havde modtager bolden fra Hässler. Selvom Brolin umiddelbart efter reducerede til 2-1 på et sraffespark, blev opgøret aldrig alvorligt spændende grundet den tyske dominans. Det understregede Karl-Heinz Riedle kort før tid, hvor han gjorde det til 3-1 efter flot forarbejde af Thomas Helmer. At Sverige endnu en gang formåede at reducere lige efter, gjorde hverken fra eller til, da Tyskland sikkert tilspillede sig den første finale-plads.

I den anden semi-finale havde alle andre end dem selv for længst dømt Danmark ude. Her skulle de nemlig møde de forsvarende mestre fra Holland, hvis staropstillinge talte verdensstjerne som Frank Rijkaard, Dennis Bergkamp, Ruud Gullit og Marco van Basten.

Ligesom han gjorde det i skæbnekampen mod Frankrig, sikrede Henrik Larsen en dansk førings i kampens første minutter, da han satte panden på et Brian Laudrup-indlæg. I samme halveg udlignede Dennis Bergkamp dog den danske føring, hvor han efter en spilning fra Rijkaard fladt sendte bolden ind bag Schmeichel.

Der skulle dog kun gå ti minutter før ”Store” atter sendte danskerne i front. Denne gang sendte han et kraftfuldt spark ind bag Hans van Breukelen, efter at have modtaget bolden på kanten af feltet fra en halv-kikset Koeman-clearing

Selvom den solide venstreback Henrik Andersen måtte udgå med en uhyggelige skade, tillod de aldrig Holland at komme tilbage i den kamp, de havde regnet med ville blive så let. Men kun fire minutter før overtiden sikrede Milans Ruud Gullit forlænget spilletid, i det han headede udligningen i mål.

Man frygtede den danske moral havde lidt et knæk, efter at have været så tæt på det videre avancement i den ordinære spilletid, ligesom manges tanker hurtigt fløj tilbage til 1984, hvor en straffesparkskonkurrence i semi-finalen i mod Spanien blev danskernes endestation.

En af kampens helt store spillere, Peter Schmeichel, ville det dog anderledes. Således reddede han Marco van Bastens, der var Hollands anden skytte, forsøg, da han akrobatisk fik viftet bolden væk ved den ene stolpe. Eftersom samtligt øvrige skytter scorede - danske som hollandske - kunne Kim Christofte afgøre det hele med hans 5. og afgørende spark. Bolden lagdes tilrette, hvorefter han tog sig et langt tilløb. Pludselig skulle Christofte rette på bolden og derfor tage et nyt tilløb. Dette blev til stor forundring for den hollandske keeper meget, meget kort. Længden på tilløbet var imidlertid underordnet. Kim Christofte scorede - Danmark var klar til EM-finalen!

I en på papiret historisk ulige finale mødte Danmark Tyskland den 26. juni 1992.
Den lille chance enkelte havde forundt Danmark for at gå videre i mod Holland var for længst udraderet i Finalen, da Tyskland både var verdensmestre og et meget bedre hold.

Men endnu en gang stod Peter Schmeichel en suveræn kamp i målet - måske hans bedste nogensinde - hvorfor de scoringsvante Jurgen Klinsmann og Karl-Heinz Riedle gang på gang måtte se deres skud afværget.

Det måtte John ”Faxe” Jensen til gengæld ikke. Efter bare 20 minutter kanonerede han således bolden indbag Bodo Illgner, efter fikst opspil fra Kim Vilfort der med hælen satte Flemming Povlsen i scene, som lagde bolden tilbage til Faxe.

Tyskerne fortsatte herefter deres ihærdige forsøg på at score, men uden held. Efter gav Kim Vilfort tyskerne en lektie i effektivitet, da han efter at havde modtaget bolden fra Kuno, sparkede den indbag Illgner i tyskernes mål. Onde tunge vil mene, at han tog hånden til hjælp, da han tog bolden med sig, men det fik ingen indflydelse på kampen om han gjorde.

Huttelihut. Sensationen var en kendsgerning. Danmark havde vundet EM 1992.