Medier: Hazard skifter til Chelsea
Af Magnus Ankerstjerne28. maj 2012 kl. 16:10
Flere medier skriver, at Lilles Eden Hazard har bestemt sig for at skifte til Champions League-vinderne fra Chelsea.
Eden Hazard har haft valget mellem Manchester City, Manchester United og Chelsea. I morges fortalte spilleren selv på sin twitter, at han havde bestemt sig, og nu mener flere medier at vide, at valget er faldet på Chelsea.
- Det er en overstået handel. Hazard har truffet sit valg, og han vil spille for Chelsea til næste sæson, siger en anonym kilde til goal.com.
Endnu er intet bekræftet, så det er stadig kun på rygtebørsen, at Hazard er skiftet til Chelsea.
- God eftermiddag venner. Jeg har besluttet mig. Tak, lød tweetet fra Eden Hazard tidligere i dag.
Indkast.dk følger sagen nærmere…