25. maj 2012 kl. 10:44  

Özil, Gómez, Müller, Podolski og man kunne blive ved. Når man ser på Tysklands trup til EM, kan det ikke komme bag på nogen, at offensiven er i absolut verdensklasse. Når man samtidig har en træner i Joachim Löw, som med sin 4-2-3-1-opstilling formår at få det bedste ud af de talentfulde offensive spillere, er der ingen tvivl om, at Tysklands bedste forsvar er at styre begivenhederne på banen med offensivt og sprudlende spil. I adskillige aviser er man enig i, at tyskerne er meget interessante på den sidste banehalvdel.

- Tyskerne spiller hurtig angribende fodbold takket være de unge spillere som har en glidende bevægelse, som får dig til at tænke på latinamerikanerne, fortæller avisen Le Journal du Dimanche ifølge fourfourtwo.com.

Det bedste bevis på, at angrebet er nøglen for Tyskland, finder man, hvis man ser på holdets vej til EM. I EM-kvalifikationens gruppe A gik tyskerne sejrsrige gennem ti kampe med en målscore på 34-7. Det blev til storsejre over de mindre fodboldnationer som Aserbajdsjan og Kasakhstan. Men selv da modstanderne hed Tyrkiet og Belgien, klarede man det med 3-0 og 1-3 sejr over Tyrkiet, mens også Belgien blev besejret i begge opgør med 0-1 og 3-1.

Den massive talentmasse
Forklaringen på hvorfor Tyskland har fået et hold, som er kendt for at spille utrolig flot offensiv fodbold, som nærmest minder om sydamerikanske hold, finder man i Tysklands massive talentmasse. En talentmasse, som især er kommet på baggrund af fodboldforbundets strukturændring af talentudviklingen i 2002. Ændringen gik under navnet ”Extended Talent Promotion Programme”, hvilket kort sagt er en plan, hvor man sørger for at få alle typer fodboldspillere i enhver krog af Tyskland indlemmet i en talentudvikling.

- Vores mål er at alle unge fodboldspillere får samme mulighed for at blive opdaget og modtage speciel træning, hvor end han eller hun bor, fortæller Mayer-Vorfelder, som i 2002 var præsident for det tyske fodboldforbund, til dfb.de.

For at nå dette mål, sørgede man for at ligaklubberne åbnede et specielt akademi til særlig talentudvikling, samt at man generelt sørgede for flere veluddannede trænere og bedre faciliteter på alle niveauer.

Planen kom på baggrund af landsholdets utroligt skuffende præstation til EM 2000 i Holland og Belgien. Her fik tyskerne sølle et point og humpede skuffende hjem til Tyskland igen med en 4. plads i gruppen med Portugal, Rumænien og England. Holdet blev kritiseret for at være gammelt og kedeligt, hvilket var den sidste dråbe, der fik bægeret til at flyde over hos det stolte tyske fodboldforbund. Nu skulle tysk fodbold genskabes i en retning, så hele verden kunne se, hvor underholdende den stolte fodboldnation kunne spille.

U21-EM 2009
Frugten af det hårde talentarbejde blev for alvor set, da U21-EM blev afholdt i Sverige 2009. Med den udvidede scouting efter talenter siden 2002, blev resultatet også, at man fik flere multietniske spillere med i landsholdstrupperne. Til U21-EM var der f.eks. tysk-tyrkiske Mesut Özil, Sami Khedira, som er af tunesisk oprindelse, og tysk-ghanesiske Jérôme Boateng for blot at nævne nogle af profilerne. Holdet gik overlegent gennem turneringen og vandt hele 4-0 over England i finalen. Også avisen 11 Freunde har bemærket den kulturelle ændring i tysk fodbold.

- Tyskernes image har ændret sig fra at være rullende tanks til multikulturelle fodbold-æstetikere, skriver avisen ifølge fourfourtwo.com.

Hvad har det så at gøre med EM 2012 i Ukraine og Polen? Jo, denne ”gyldne generation” er flyttet op i de voksnes rækker, hvor især Özil må siges at være hovedarkitekten i den fantastiske tyske offensiv. Kæd det sammen med Manuel Neuer, Holger Badstuber, Thomas Müller osv., så har du en stamme, som er fra nogenlunde samme generation omkring 1988. Grundstenen fra talentarbejdet må siges at være lagt.

Akilleshælen
Der kan på ingen måde stilles spørgsmål til evnerne i den ene ende af banen, men hvad med den anden ende i forsvaret? Diverse eksperter udråber forsvaret til at være tyskernes svage punkt. Det er især på backpladserne, at svagheden ligger. Godt nok har man Bayern-kaptajnen Philipp Lahm, men hvor end han gerne ville, kan han kun udfylde en af pladserne. Lahm vil muligvis tage sig af venstrebacken, mens Boateng vil blive brugt på højrebacken til trods for, at han normalt spiller i det centrale forsvar for Bayern München.
Midterforsvaret plejer at bestå af Badstuber og Mertesacker, men der er fortsat tvivl om Mertesackers form, da han ikke har spillet for sin klub Arsenal i længere tid pga. en skade. Hvis formen skulle halte, ser det ud til at Dortmunds Mats Hummels vil træde ind ved siden af Badstuber.
Om man kan kalde forsvaret for svagt, eller om det egentlig bare er angrebet, der er blevet stærkere og om disse problemstillinger i forsvaret er nok til at kalde det en Akilleshæl for de tyske giganter, må tiden vise.

Træneren
Joachim Löw er manden, der står i spidsen for dette talentfulde hold. På trods af at presset på tyske landsholdstrænere ofte er massivt, ser det ud til at Löw i øjeblikket sidder meget trygt på det ellers altid varme sæde.
”Jogi” startede som assistent under Jürgen Klinsmann i 2004. Sammen stod de to trænere for at ændre den tyske måde at spille fodbold på. Den defensive stil blev kort sagt skiftet ud med en ny filosofi om angribende fodbold.
Da Klinsmann i 2006 besluttede ikke at forlænge sin kontrakt, stod Löw klar. Han gjorde det klart, at han ville fortsætte den fodbold-evolution, som han selv havde været med til at starte i Tyskland. Derfor må man sige, at træneren Löw i den grad har spillet en hovedrolle, når Tyskland i dag fremstår som det angrebslystne hold, de er i dag.

Bud på idealopstilling (4-2-3-1)
Neuer – Lahm, Badstuber, Mertesacker (Hummels), Boateng – Schweinsteiger, Khedira – Podolski, Özil, Müller - Gomez