Chelsea-stjerner på vej væk
Af Michael Thykier 24. maj 2012 kl. 09:11
Flere af Chelseas Champions League-vindere er på vej væk fra klubben. Heriblandt Kalou og Bosingwa.
Både Salomon Kalou og José Bosingwa starede inde, da Chelsea løb på banen til Champions League finalen i sidste weekend. Alligevel kan de to være på vej væk fra klubben, og flere spillere kan følge med dem. Det skriver Sky Sports.
- Ja, der kommer nye spillere til, men nogle gamle må også tage af sted, siger Chelsea direktør Ron Gourlay til Sky.
Gourlay vil altså ikke sætte navne på udskiftningerne i truppen, men Sky Sports rapporterer, at spillere som Michael Essien, Florent Malouda og Paulo Ferreira også kan være på vej væk.