Morten Olsen overværer FCN-kamp
Af Evander Pedersen23. maj 2012 kl. 11:40
Den danske landstræner Morten Olsen vil være at finde på lægterne, når FCN på Farum Park tager imod AC Horsens.
Morten Olsen mangler endnu at udtage to spillere til sin endelige EM-trup, og landstræneren er derfor at finde på Farum Park i aften for at se nærmere på mulige landsholdsemner. Der skal ikke ligges det store i, at han ser kampen i Farum frem for kampen i Parken.
- Farum ligger tættest på Helsingør, og man kan sige, at vi har flest spillere med fra FC Nordsjællands hold. Det har intet at gøre med, om jeg hepper på FCN eller FCK, for vi har også Lars Jacobsen i FCK. Men Lars kender vi meget godt, så jeg vil hellere se nogle af de unge spillere fra FCN an. Der er kandidater rundt omkring, men alle ved, at de sidste to spillere til vores hold skal komme fra Superligaen, siger landstræneren til TV2 Sporten.
Morten Olsen offentliggør valget af de sidste to spillere til EM-truppen torsdag.