22. maj 2012 kl. 11:45  

Mange taler om, en epoke er ovre i FC Barcelona - Cristiano Ronaldo kalder det en ”cyklus” - efter mesterskabet og Champions League ikke kom i hus. En kerne af de tidligere så sejrsvante Barcelona-spillere har ved de seneste to mesterskaber præget Spaniens landshold, men den tid kan være nået til vejs ende. For Real Madrids succes i år har ikke kun udløst et jordskred i Primera División – den har også sat Spaniens første 11 til debat.

Før vi når dertil, skal den allerede kendte fakum på bordet: Spanien kørte som forsvarende europa- og verdensmestre på cruise control i deres kvalifikationsgruppe. Efter de indledende kampe blev der sunget om ”vamos a la Eurocopa”, og Spanien sluttede da også sin gruppe øverst med otte sejre ud af otte mulige og en måldifference på plus 20. FC Barcelonas David Villa havde med syv mål sin andel i den overlegne kvalifikation, men Villa har været skadet siden december og er på ingen måde selvskreven i den endelige EM-trup. Meget har nemlig ændret sig i det halve år, hvor David Villa har siddet ude.

Real Madrid har hjemført et historisk flot mesterskab, mens de i efteråret så udsatte Athletic Club og Atlético Madrid kunne krone et flot forår med deltagelse i Europa League-finalen. David Villas FC Barcelona har derimod virket en kende brugte efter rigtig mange kampe de seneste år. Superduoen Andrés Iniesta og især Xavi Hérnandez har i perioder slet ikke spillet. Skaderne til David Villa og senest Carles Puyols vidner yderligere om, at man ikke skal forvente en gentagelse VM-finalen i 2010. Dengang var syv af de 11 startere fra FC Barcelona.

Over alt blev triumfen omtalt som en sejr for Catalonien. Billederne af Xavi og Puyol, der begejstret jubler med det catalanske flag i hånden, gik verden rundt og satte gang i debatten om et selvstændigt Catalonien. Real Madrids tag på La Liga-tronen har nu fået spanierne og landstræner Vicente del Bosque på andre tanker.

Hvem skal erstatte lederen Puyol?
Da Carles Puyol blev konstateret langtidsskadet i starten af maj, gav det rystelser fra toppen af Tibidabo-bjerget udenfor Barcelona til Santiago de Compostela helt ovre mod vest, hvor pilgrimsrejsende ynder at valfarte til for at styrke troen. Hårfagre Puyol, der i mere end ti år havde været den toneangivende lederskikkelse på et historisk stærkt spansk landshold, var væk. En mand, som alene ved sit udseende, skilte sig ud blandt sine små mørkhårede og mutte medspillere. Præsidenten for det spanske fodboldforbund er meget rammende i sin beskrivelse af Puyol:

- Hr. Puyol er arketypen på en stor sportsmand. Et forbillede som professionel fodboldspiller. En kriger med ære, som er loyal over for den trøje, han iklæder sig, udtalte præsident, Àngel Maria Villar, således til Marca, da han kommenterede Spaniens EM-chancer uden Carles Puyol.

Samme dag som Carles Puyols missede EM blev offentliggjort, satte den spanske sportsavis, AS, en afstemning op på deres hjemmeside, så spanierne kunne komme med deres bud på en afløser i midterforsvaret. Cirka halvdelen, 51 %, af læserne foretrak en duo bestående af Real Madrids Sergio Ramos og FC Barcelonas Gerard Piqué, 32 % havde fidus til Sergio Ramos i fællesskab med Athletic Clubs Javi Martínez, mens kun 17 % ville se catalanske Piqué og baskiske Martínez i midterforsvaret for et samlet spansk landshold.

34-årige Carles Puyol annoncerede godt nok, at han vil lede landsholdet lidt endnu. Men ikke for evig tid. Det ligger lige for, det bliver Reals Sergio Ramos og ikke Puyol-lærlingen Gerard Piqué, der skal udfylde det store hul, som krigeren Carles Puyol efterlader.

Hvis Sergio Ramos som forventet rykker ind i midterforsvaret, giver det plads til hans holdkammerat, Alvaro Arbeloa, på højre back-positionen. Et alternativ kunne være Atleticos omskolede kantspiller, Juanfran. Han er et populært valg hos de spanske fodboldtilhængere og er en spiller, der har en ting tilfælles med flere andre aspiranter til den spanske landsholdstrup – en fortid i Real Madrid.

Juan Mata fra Chelsea, Àlvaro Negredo fra Sevilla, Javi Garcia fra Benfica, Roberto Soldado fra Valencia samt Juanfran er alle sammen blevet oplært på Los Blancos' Castilla-mandskab. Læg de nuværende Real-spillere - Casillas, Alonso, Albiol, Arbeloa og Ramos – til, og det giver et klart billede af et spansk landshold, som for første gang i mange år er bredt besat af spillere fra landets centralmagt. Der hvor de royale nu atter regerer i mere end én forstand.

1970'ernes Vesttyskland eller 1980'ernes Spanien?
Real Madrids mulige dominans på det spanske landshold har absolut intet at gøre med, at landstræneren hedder Vicente del Bosque. Så er det slået fast! ”Skovmanden” – ”bosque” er det spanske ord for ”skov”- fra Salamanca er for mange synonym med Real Madrids glorværdige Los Galacticos i starten af dette årtusinde, men det var samme del Bosque, der havde syv Barca-spillere med fra start i VM-finalen for to år siden.

Det, at en så stor gruppe fra samme hold kunne udgøre stammen hos verdensmestrene, fik mange midaldrende mænd til at tænke tilbage på Vesttysklands suveræne mesterhold fra midten af 1970'erne.

Vesttyskland vandt først EM i 1972 og derefter VM i 1974 med stammen fra det Bayern München-hold, der på seks år opnåede tre mesterskabs-titler og tre udgaver af Europa Cup'en for Mesterhold. Det Vesttyskland – med Franz Beckenbaur, Sepp Maier og Gerd Müller – opnåede, er meget sammenligneligt med den succesfulde periode FC Barcelona og Spanien har gennemgået de seneste par år.

Et landshold, der altid var tæt på, men som ”kun” opnåede sølv, var Spaniens i 1980'erne. Et landhold med rod i ”la Quinta del Buitre” – Gribbens årgang. Emilio ”Gribben” Butragueño var den helt store spanske spiller på det Real Madrid-hold, der fra midten af firserne vandt fem spanske mesterskaber i træk! Real-spillere som Míchel, Manolo Sanchís, Martin Vázquez og selvfølgelig Butragueño styrede det spanske landshold, som altid var lige ved og næsten.

En ung Butragueño var ikke fast mand, da Spanien på hjemmebane tabte EM-finalen i 1984 til Frankrig, men både ved det efterfølgende VM i Mexico og ved EM 1988 i Tyskland var det Butragueño og de jævnaldrende klubkammerater, der bar det spanske folks håb, passion og amor på deres skuldre – og skuffede.

Tiden må vise, om Spanien - ligesom Vesttyskland i 1976 - efter to vundne slutrunder må tage til takke med en sølvmedalje. Det kan selvfølgelig også være, at Sergio Ramos og hans Real-kumpaner gør det, som la Quinta del Buitre aldrig var i stand til. At Spanien kan fejre Europamesterskabet med sol ned imod Kong Carlos i Madrid, så skyggerne for en stund vil kaste sig over Baskerlandet, Catalonien og hvad der ellers skriger for selvstændighed i nationens navn.


Et godt råd til del Bosque: Udtag Adrían
Atlético Madrid-angriberen Adrían López bør få chancen, nu hvor David Villa højst sandsynligt ikke kommer med. Det tidligere Deportivo-talent har i år lært at score mål, og med sin bevægelighed og gode teknik er han ideel i Spaniens trekantsspil. Ideen til ”tiki-taka” er trods alt ikke udtænkt med tanksene Llorente, Negredo og Soldado i tankerne. Brugerne på sportsavisen, Marca's, hjemmeside har allerede ”udtaget” Adrían foran Soldado, Negredo og Villa. Nu mangler Vicente del Bosque bare at have asturianeren Adrían med i den trup, der bliver annonceret søndag d. 27.5.

Hemmeligt våben: Den klassiske kant/wing
På et landshold fyldt med klassespillere er det svært at holde noget hemmeligt for omverdenen. Derfor bliver Spaniens ”hemmelige våben” ikke én spiller, men en spillertype. For de klassiske kantspillere med især Athletic Clubs 19-årige spirrevip, Íker Muniaín, kan få en vigtig rolle, når de mere stationære eller indadgående Cesc Fàbregas, David Silva og Andres Iniesta skal erstattes.

Hvis Spaniens tiki-taka - som set før - kører i selvsving, råder Vicente del Bosque altså over et arsenal, kald det et hemmeligt våben”, som få. Santi Cazorla, Jesús Navas og førnævnte Íker Muniaín kan bringe den uventede vildskab på et hold af kontrolfreaks. Bare tænk på Pedro i Sydafrika for to år siden...

Bud på idealopstilling
4-2-3-1 (4-3-3)
Casillas

Arbeloa Ramos Piqué Alba

Alonso Busquets

Xavi
Silva Iniesta

Llorente


Træner: Vicente del Bosque
61-årige Vicente del Bosque opnåede faktisk at deltage ved ét Europamesterskab som spiller – i 1980 -, men er mest kendt som træneren, hvis indflydelse man i Madrid først værdsatte, da han ikke længere var i klubben. I 2004 drog del Bosque til Tyrkiet, hvor han floppede ligesom så mange andre spanske trænere. Trods ridser i SEAT'en var det et tilfreds spansk fodboldforbund, der i 2008 kunne præsentere Vincente del Bosque som afløser for den nyslåede Europamester, Luís Aragonés.

Vicente del Bosque har med VM-triumfen i 2010 genetableret sin status som en af de største og vigtigste trænernavne i europæisk fodbold. Pris Vicente del Bosque for begrebet ”tiki-taka” – ikke Josep Guardiola.

Slutrundehistorie
Fra sejren på hjemmebane i 1964 skulle der gå 44 år, før Spanien igen kunne løfte et trofæ. I den mellemliggende periode blev La Roja kendt som landsholdet, der altid var kolossale forventninger til, men som gang på gang fejlede. Mange spåede en ende på denne miserable tendens, da et ungt kuld med spillere som Luís Enrique, Alfonso Pérez, Abelardo, Santiago Cañizares og Josep Guardiola vandt finalen mod Polen ved de Olympiske Lege i Barcelona i 1992. Sådan skulle det ikke gå.

Det var først lidt mere end 15 år senere, at et mesterhold var klar. De bedste spillere fra Spaniens OL-sølvvindere i Sydney i 2000 (Xavi, Marchena og Puyol) blev parret med en årgang, der havde vundet adskillige Europamesterskaber på ungdomsniveau (Iniesta, Torres, Ramos, Silva og Pique). Resultat blev, som de fleste ved, et af de stærkeste turneringshold i historien, og de fleste af spillerne er først ved denne slutrunde i deres bedste fodboldalder.