Skoubo tror på bedre tider
Af Rune Nørgaard Sørensen9. maj 2012 kl. 21:10
Morten Skoubo er for holdets seneste kamp i Parken, og tror på bedre tider i Ådalen.
OB viste i søndagens kamp i Parken igen tegn på fordums styrke. Undervejs i kampen dominerede fynboerne over flere perioder, og kunne med lidt held have hevet sejren med hjem til Ådalen.
OBs eneste mål blev sat ind af den tidligere Brøndby-spiller, Morten Skoubo, der ellers havde haft en lang måltørke siden sit klubskifte hjem til Danmark. Målet glæder derfor også Skoubo, men han fastslår i samme moment, at det er holdet, der er det vigtigste. Til OBs hjemmeside udtaler han.
- Jeg har det godt med, at vi ikke taber, når jeg scorer, men så skulle jeg jo have scoret noget mere i år. Det har været dejligt at score et par mål. De har været længe undervejs og nu har vi fået nogle point, men det jeg hæfter mig mere ved, er egentlig, at vi har fået dem på udebane, senest mod FCK som ikke er noget nemt sted at spille. Faktisk spillede vi rigtig godt og havde næsten fortjent at vinde. Det er det, vi skal have med videre.
Næste rundes kamp er imod titelaspiranterne FC Norsjælland, der igennem hele sæsonen har vist strålende spil. Angriberen er dog klar på denne opgave, selvom han tror det bliver svært.
- De er et lidt andet hold. Mod FC Nordsjælland bliver det en lidt anden situation. De er et hold, som meget gerne vil have bolden. De er rigtig gode til at holde fat i den og spille den rundt og de er mere tålmodige end FCK. Der kan vi godt få problemer, men hvis vi står lige så godt, som vi gjorde mod FCK og tager vores muligheder, som vi gjorde og tør holde fat i bolden, når vi får den, kan vi levere en lige så god kamp som mod FCK.
OB ligger inden mandagens kamp på en 10. plads.
