Buffon: Jeg stopper, når...
Af Allan Baisgaard8. maj 2012 kl. 13:14
...Ja, hvornår vil den italienske legende stoppe? Læs med her!
Det lykkedes i denne sæson Juventus at løbe med det italienske mesterskab, og det har været i en sæson, hvor klubben indtil videre har forladt banen uden at tabe en eneste kamp i Serie A. Meget af denne ære kan tilskrives den aldrende målmand Gianluigi Buffon, som har haft en stor andel i succesen, hvis man ser bort fra et drop for nylig.
Nu fortæller målmand, som hele fire gange er blevet året til verdens bedste målmand, at han har en ide om, hvornår karrieren slutter. I forhold til markspillere så har målmænd en tendens til, at spille fodbold på et højt niveau i en længere periode end markspillere. Det skyldes til dels, at der ikke stilles samme fysiske krav til deres formåen, som der gør til markspillere. Buffon mener derfor også, at hans karriere først stopper, når han internationale karriere for Italien slutter:
- Jeg er 34 år, og det er meget for en fodboldspiller, men med mine karakteristika og min rolle på holdet, så er det ikke en høj alder. Jeg vil først overveje at indstille min karriere, når jeg ikke længere bliver udtaget til det italienske landshold, udtaler Buffon.
Landsholdet har haft glæde af Buffon i hele 113 optrædener, og det ser nu også ud til, at målmanden forlænger hans kontrakt med Juventus:
- Jeg har været i Torino i elleve år, og det er en tredjedel af mit liv. Jeg takker klubben af hele mit hjerte, for at de har gjort mig til den spiller, som jeg er i dag, fortsætter Buffon.
Landsholdsmålmanden skiftede til Juventus i 2001 efter, at han havde i længere tid havde spillet fantastisk i Parma. Da Juventus som følge af en større skandale blev rykket ned i Serie B, så valgte Buffon at blive i Juventus og tage kampen op, og for første gang i seks år lykkedes det søndag Juventus at vinde det italienske mesterskab igen:
- Jeg har ventet på det her øjeblik i 6 år. Scudettoen (den italienske titel) er tilbagebetalingen for de valg og beslutninger jeg har gjort i fortiden. Det var hårdt at spille i den italienske Serie B (efter klubbens nedrykning som følge af Calciopoli-skandalen red.), men når at kommer til alt, så viste det sig at være den rigtige beslutning for mig, slutter Buffon.
