Romeu: Jeg skylder ham alt
Af Torsten Brix4. maj 2012 kl. 17:46
Chelseas spanske forsvarsspiller uddeler roser til Andre Villas-Boa, men vil bruge manager-fyringen til noget positivt.
- Det har været en god sæson. Jeg har startet 14 kampe, og det er virkelig positivt.
Sådan beretter Chelseas nye forsvarsspiller Oriol Romeu – i maj udgaven af FourFourTwo. Det 20-årige spanske talent blev hentet til Chelsea af Andre Villas-Boa, men sidenhen er manageren blevet fyret, og det piner Romeu.
- Villas-Boas fyring har været hård ved mig, men som ung spiller lærer du af erfaringer som disse. Man bliver mere bevidst om, hvordan man skal reagere i en sådan en situation, når den sker igen, så man drager erfaringer af dette, slår Romeu fast og fortsætter med at rose sin tidligere manager:
- Jeg skylder Andre Villas-Boas meget. Jeg er meget taknemlig for, at han hentede mig til Chelsea og gav mig chancen samt troede på mig. Så jeg skylder ham alt.