Holland er sårbare
Af Torsten Brix1. maj 2012 kl. 08:40
Den hollandske landstræner er bekymret for antallet af skader, da han mener, at deres bredde ikke er ligeså stærk som hos de store fodboldnationer.
- Mit første indtryk er, at det er en meget svær gruppe – måske den sværeste. Men på den anden side bliver man straks fokuseret.
Sådan siger den hollandske landsholdstræner Bert van Marwijk, som er i pulje med Danmark, Tyskland og Portugal i den kommende EM-slutrunde. Trods dette og mange skader er Marwijk optimist. Til VM-slutrunden var det meget anderledes.
- En af de største forskelle i forhold til VM-slutrunden er, at i forberedelsen til VM var næsten alle spillere friske. Lige inden VM-slutrunden blev Arjen Robben skadet, men blev klar under turneringen. I år har en del spillere ikke været faste spillere på banen for deres klubhold. Så det skifter lidt, men nu går det fint. Der har været mange skader, og vi kæmper stadigvæk med skader, siger Marwijk til TV-programmet Onside og afslutter:
- For os er det vigtigt i forhold til de store fodboldnationer, som har større potentiale, at alle vores spillere er friske og i god form. Så er vi rigtig stærke, men vi er altså meget sårbare.