Benayoun regner med van Persie
Af Nicolai Lynge30. apr 2012 kl. 17:54
Arsenals hollandske stjernespiller, Robin van Persie, ryger ikke væk. I hvert fald ikke ifølge Benayoun.
Arsenals israelit, Yossi Benayoun, er overbevist om, at 'The Gunners' har glæde af den giftige hollænder i lang tid endnu. Han forventer således ikke, at holdet mister sin største profil til sommer.
- Alle klubber ønsker at beholde deres bedste spiller, og Robin er klart vores bedste - hvilket han har bevist i denne sæson. Jeg er sikker på, han bliver længe, lyder det fra Benayoun ifølge skysports.com.
Den nylige tilgang af Podolski vil nok få flere til at tro, at det kunne være en indikation på, at holdet må tage afsked med den målfarlige angriber allerede til sommer.