Redknapp usikker på Modrićs fremtid
Af Rene Lyng Ryom29. apr 2012 kl. 11:20
Tottenham-manageren tror på, Gareth Bale bliver, men ved ikke med kroaten.
Luka Modrić og Gareth Bale har været to af Tottenhams største aktiver denne sæson. Derfor har flere rygter også sendt de eftertragtede herrer til flere absolutte topklubber. Nu er manager, Harry Redknapp selv med til at puste til rygtebranden.
- Sidste sæson var det vitalt at holde på Luka. Jeg tror ikke, vi skal igennem det samme med Gareth denne sommer. Med Luka er det anderledes. Jeg ved ikke, hvad han vil. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg var sikker på, han ville blive. Du ved aldrig.
Tottenham startede sæsonen stærkt, men er på det seneste gået noget i stå. London-holdet kæmper i øjeblikket for at holde fast i de europæiske placeringer.