Walcott klar til EM
Af Allan Baisgaard28. apr 2012 kl. 13:24
I sidste weekend tørnede Arsenal sammen med Chelsea i en kamp, hvor den hurtige Arsenal-spiller Theo Walcott måtte udgå med en skade.
Arsenal-spilleren Theo Walcott blev skadet i sidste weekends opgør mod Chelsea, og flere frygtede, at den skade som Walcott pådrog sig ville betyde, at han ikke kunne deltage i sommerens EM-slutrunde - der er dog ingen grund til bekymring ifølge Arsenal-manager Arsène Wenger, som udtaler, at spilleren bliver helt klar:
- Det er ikke så seriøs en skade som først antaget. Han (Walcott red.) har også en lille chance for, at kunne spille et par af de sidste kampe, så han er også helt klar til EM. Jeg tror faktisk at Walcott's skade er gode nyheder for England, fordi han når at få lidt hvile inden slutrunden.
I denne sæson har Walcott scoret 11 mål for "the Gunners", hvilket betegnes af Wenger som spillerens bedst sæson i klubben indtil videre:
- Theo får kritik for sit spil, fordi han hele tiden øger forventningsniveauet utroligt meget, og når han så har en dårlig kamp, eller ikke gør en afgørende forskel, så er folk over ham, fordi de hele tiden forventer noget specielt - i mine øjne er det her hans bedste sæson, slutter Wenger til Sky Sports.
