Aquilani på vej retur til Liverpool?
Af Stefan Weichert27. apr 2012 kl. 15:55
AC Milan har i år lejet Alberto Aquilani, men ifølge hans far så vender den 27-årige tilbage til Liverpool.
Alberto Aquilani har i denne sæson været udlejet til AC Milan, men det ser ikke ud til, at den italienske storklub vil købe ham fri, hvilket betyder, at han er på vej tilbage til Liverpool. Det tror hans far, Claudi Aquilani, i hvert fald.
- Jeg tror ikke, at Milan vil hente ham permanent, ellers havde de allerede gjort det, siger faderen til TMW.
- Jeg tror, han vender tilbage til Liverpool, men Alberto har også altid befundet sig godt i England.
Aquilani har optrådt 21 gange for Milan i dette års Serie A, og det er blevet til et mål.