Chelsea bekymrer legende
Af Stefan Weichert26. apr 2012 kl. 20:41
Hvis Chelsea vinder Champions League, så kan det gå udover Newcastle, og det bekymrer legende.
Der er i Premier League stor kamp om Champions League-pladserne, hvor Chelsea, Newcastle, Arsenal og Tottenham er inde i kampen om den sidste plads. Det kan dog ændre sig, hvis Chelsea vinder Champions League, og samtidigt ikke ender i top fire. På det punkt er reglerne fra UEFA klare. De foreskriver nemlig, at det i så fald kun er top tre, som kvalificerer sig til den store klubturnering.
Det kan betyde, at Newcastle bliver sorteper i regnestykket, og det er Allan Shearer bange for.
- Det er fantastisk, hvad Newcastle har udrettet. Jeg håber, jeg tager fejl, men det ville være typisk for Newcastles held at ende på fjerdepladsen samtidig med, at Chelsea vinder Champions League. Jeg vil gerne have, at Chelsea vinder, men ikke på Newcastles bekostning, sagde Alan Shearer til The Sun.
Den engelske legende spillede i Newcastle i 1996-2006, hvilket gav 148 mål i 303 kampe.