QPR-spiller vil ikke give hånd til Terry
Af Allan Baisgaard26. apr 2012 kl. 12:12
Queens Park Rangers-spilleren Anton Ferdinand vil ikke give Chelsea-anfører John Terry hånd, når de to klubber tørner sammen på søndag.
Som omtalt i dagens rygter, så har Queens Park Rangers-forsvareren Anton Ferdinand informeret sin klub om, at han ikke ønsker at give Chelsea-spiller John Terry hånd forud for lokal-derbyet på søndag imellem de to klubber. John Terry står overfor en straffesag over påstande om raceforulempelser, og skal møde i retten den 9. juli, omkring sine racistiske udtalelser overfor Anton Ferdinand i klubbernes kamp tilbage i oktober.
Det håndslag som normalt gives som en fairplay-gestus inden et opgør, blev annulleret af dommerne forud for holdenes sidste kamp i FA Cuppen i januar, men i kampen på søndag forventes det, at en sådan gestus ikke gives igen, da man ikke kan tage hensyn til de forskelle som eksisterer spillerne imellem. Selvom Terry benægter alle anklagerne, så ser det ud til at Queens Park Rangers-manager Mark Hughes og klubbens administrerende direktør Phil Beard overvejer hvilke handlinger de skal foretage sig som følge af Ferdinands udmelding til medierne.