Rygte: Real Madrid jagter tysk målmand
Af Evander Pedersen25. apr 2012 kl. 11:06
Ifølge spanske medier er Real Madrid interesseret i landsholdsmålmanden Tim Wiese, som også følges tæt af Tottenham.
Tyske Tim Wiese har valgt at lade sin kontrakt med Werder Bremen udløbe, men at finde en ny arbejdsgiver virker ikke til at volde den 30-årige keeper større problemer.
Spanske rygter sender nemlig målmanden til den madrilenske kongeklub Real Madrid, mens tyske bild.de sætter ham i forbindelse med Tottenham.
Tim Wiese, der må forventes at indtage rollen som andenmålmand i den spanske hovedstadsklub, har udover Werder Bremen optrådt for Kaiserslautern og FC Köln.