Onsdagens engelske rygter
Af Evander Pedersen25. apr 2012 kl. 09:17
Edinson Cavani ved angiveligt, hvor han spiller efter sommerferien, mens svensker meldes på vej til Anfield. Indkast.dk bringer dagens største fodboldoverskrifter fra de engelske aviser.
Lille-stjernen Eden Hazard, der bliver fulgt tæt af Manchester United-manager Sir Alex Ferguson, har afsløret, at han vil lytte til alle bud fra 'de røde djævle'. (Metro)
Barcelona afviser, at de har planer om at hente Arsenals Robin van Persie til sommer. (talkSPORT)
Både Tottenham og Udinese har sendt scouts afsted for at holde øje med Portos 16-årige Sergio Ribeiro. (talkSPORT)
Alberto Aquilani kan vende tilbage til Liverpool, da der spekuleres i, at hans nuværende klub AC Milan ikke vil forlænge lejeopholdet. (The Sun)
Manchester City-emnet Edinson Cavani har, ifølge hans agent, planer om at forlænge med Napoli. (talkSPORT)
Manchester City har haft scouts i Belgien i sidste uge for at kigge nærmere på Anderlechts 22-årige defensive midtbanespiller Cheikhou Kouyate. (Inside Futbol)
Liverpool forbereder et bud på AZ Alkmaars 24-årige svenske midtbanespiller Rasmus Elm. (Daily Mirror)
Liverpool-angriber Dirk Kuyt er blevet tilbudt en 'nu eller aldrig-kontrakt' af sin tidligere klub Feyenoord. (The Sun)
Besiktas og Tottenham kæmper begge om underskriften på Chelsea-spilleren Salomon Kalou. (Daily Mail)
Swansea-målmand Michel Worm insisterer på, at han er tilfreds med at blive hos det walisiske mandskab på trods af interesse fra Tottenham, Chelsea og Manchester United. (The Sun)
Den nye England-manager kan være afsløret af FA, før den igangværende sæson er ovre. (Daily Mirror)
Newcastle-midtbanespiller Cheick Tioté siger, at klubbens succes har gjort ham sikker på at blive i klubben. (Daily Mirror)
Billetterne til mandagens Premier League-opgør mellem Manchester United og Manchester City er blevet solgt for op til 12.000 kr. (Metro)
