Rundens hold i La Liga
Af Lau Lehrmann24. apr 2012 kl. 11:28
Goal.com er klar med ugens hold i Primera División, der domineres af spillere fra Madrid.
Real Madrid sejrede i El Clásico og derfor er det ikke så underligt, at Real med tre spillere har flest med på ugens hold. Derudover har to spillere fra de formstærke naboer fra Atlético Madrid sneget sig med.
Holdet ser ud som følgende (3-5-2):
Målmand:
Gustavo Munua, Levante (reddede et point hjem fra Andalusien imod Sevilla)
Forsvar:
Sergio Ramos, Real Madrid (var endnu en gang kolossen, der gjorde forskellen i forsvaret og den bedste spiller på Camp Nou)
Diego Godin, Atlético Madrid (scorede på hovedstød i 3-1 sejren over Espanyol samt stod solidt)
Adil Rami, Valencia (en evig krumtap i Valencias forsvar og holdte nullet i 4-0 sejren mod Real Betis)
Midtbane:
Mesut Özil, Real Madrid (spillede sit bedste El Clásico og stod for den afgørende aflevering til Ronaldo)
Santi Cazorla, Malaga (var endnu en gang sit holds frelser, da Malaga fik 1-1 mod Osasuna)
Carlos Martin, Granada (sled på midtbanen og var manden bag det vigtige mål til 1-0)
Sergio Canales, Valencia (den unge spanier viste prøver på sit unikke talent med oplæg til Feghouli)
Arda Turan, Atlético Madrid (stod for to forrygende mål i 3-1 sejren)
Angreb:
Adrian Colunga, Sporting Gijon (en evig kilde til uro i 2-1 triumfen over Rayo Vallecano)
Cristiano Ronaldo, Real Madrid (pressede Barca-forsvaret fortrinligt og scorede det altafgørende mål)
