Den stærke forsvarsspiller kigger frem mod tirsdagens afgørende Champions League-semifinale.
Lørdag mistede Barcelona det spanske mesterskab til Real Madrid, så nu skal catalonierne rejse sig i tirsdagens Champions League-semifinalen mod Chelsea.
- Det er perfekt, at vi kan rejse os så hurtigt op. Vi er Barcelona, men vi er ikke maskiner. Vi kan ikke vinde alle titler i hver sæson, og det har vi affundet os med. Hvis vi vinder Champions League og Copa del Rey, så har vi vist leveret nok en ny uforglemmelig sæson, siger Barca-anføreren Carles Puyol.