- Juve vil blive som Barça og Real
Af Stefan Weichert20. apr 2012 kl. 20:25
Alessio Tacchinardi tror på, at Juventus snart vil være i en position til at true Barcelona og Real Madrid.
Den Gamle Dame er først i år blevet en force i Italien efter Calciopoli-skandalen i 2006. Alessio Tacchinardi, som har vundet titler som spiller med Bianconeri, tror på, at klubben nu har en struktur, som gør det muligt at blive en magtfactor igen.
- Direktør Beppe Marotta og Præsident Andrea Agnelli ved, hvad de laver, hvilket deres forgængere ikke gjorde, fortalte den tidligere midtbanespiller til Radio Mana Mana.
- Juventus vil, i løbet af de næste to til tre år, blive som Barcelona og Real Madrid.
Juventus er i år ubesejret i Serie A, hvor de ligger nummer et i Serie A et point foran Milan, og møder på søndag Roma på hjemmebane. De er også i Coppa Italia-finalen, hvor de skal møde Napoli.