Daglish tilfreds med indkøb
Af Allan Baisgaard15. apr 2012 kl. 16:20
Liverpool-manager tilfreds med vigtig præstation af Jordan Henderson og mål af Andy Carroll i FA Cup.
I gårsdagens FA Cup-semifinale mod Everton leverede Jordan Henderson og Andy Carroll gode præstationer, som meget vel kan ses som en form for tilbagebetaling, i forhold til de store pengesummer Liverpool brugte på spillerne.
De to spillere fik sat en dæmper på verserende diskussioner omhandlende, at Liverpools økonomiske midler kunne have været brugt bedre andetsteds. Manager Kenny Daglish var efter sejren over Everton og kvalificeringen til FA Cup-finalen meget tilfreds med spillernes gøren:
- Så længe spillerne yder, hvad de kan, så vil jeg altid støtte dem. Ja de vil lave fejl, men de er stadigvæk unge, og prøver at spille i et nyt miljø i en af verdens bedste ligaer, udtaler Daglish til ESPN.
Med en FA Cup-finale forude og stadigvæk med mulighed for at hente sin anden titel i denne sæson, så er der gode chancer for, at Liverpools sæson kan stemples som godkendt.