Søndagens engelske rygter
Af Kristian Nielsen15. apr 2012 kl. 09:17
Sir Alex Ferguson vil på indkøb i Sydeuropa, og Bayern München vil have fingrene i en af angriberne hos Manchester City. Det er blot nogle af rygterne, som Indkast.dk bringer dig denne søndag morgen.
Manchester City følger den 22-årige midtbanespiller Ander Herrera fra Athletic Bilbao. Herrera har et prisskilt på 144 mio. kr. og har stadig fire år tilbage af sin kontrakt med baskerne, men han vil spille Champions League. (The Sun on Sunday)
Herreras 19-årige holdkammerat, Íker Muniain, er en af tre kantspillere på Manchester Uniteds indkøbsliste. Eden Hazard fra Lille og Benficas Nicolas Gaitan er de to andre, som Sir Alex Ferguson har i kikkerten. (Daily Star Sunday)
Manchester United holder også øje med 23-årige Axel Witsel, der er midtbanespiller i Benfica. (Sunday Express)
Bayern München vil hente Edin Džeko tilbage til Tyskland, efter at bosnieren er kommet i formkrise hos Manchester City. (Sunday Mirror)
West Bromwich og West Ham kæmper om at skrive kontrakt med Bolton-veteranen Jussi Jaaskelainen. Den 36-årige målmand kan skifte på en fri transfer til sommer. (Daily Star Sunday)
Tottenham har fundet afløseren for 40-årige Brad Friedel til næste sæson. Det bliver den 25-årige Lyon-målmand Hugo Lloris, der fremover skal vogte stængerne på White Hart Lane. (Metro)
Chelsea vil byde 135 mio. kr. for den 24-årige Newcastle-målmand Tim Krul, der skal være med til at starte en ny æra på Stamford Bridge. (Mail on Sunday)
Royston Drenthe vil gerne skifte Everton ud med de lokale rivaler fra Liverpool. Hollænderen er udlånt fra Real Madrid, men den 25-åriges kontrakt udløber til sommer. Liverpool accepterer spillerens lønkrav. (The Sun on Sunday)
Fulhams Clint Dempsey åbner op for et skifte til Arsenal. Den 29-årige amerikaner har udtalt, at han vil vente til sommer med at beslutte sig for fremtiden. (Daily Star Sunday)
Gylfi Sigurdsson vil gerne blive i Swansea. Den 22-årige islænding er udlånt fra Hoffenheim, men han håber på at blive i det sydlige Wales efter sommerferien. (talkSPORT)
West Bromwich, Aston Villa og Stoke følger den 25-årige midtbanespiller Jamie O'Hara fra Wolves. Klubberne er interesserede, hvis det ikke lykkes Wolves at blive i Premier League. (Sunday Mirror)
Manager Kenny Dalglish erkender, at han kan være den næste, der ryger på porten i Liverpool (Sunday Telegraph)
