Dortmund mod Bundesliga-titlen
Af Stefan Weichert11. apr 2012 kl. 22:02
Bayern München gæstede i aftes Dortmund, hvor de skulle forsøge at lukke hullet i ligaen, men i stedet udbyggede Dortmund føringen.
Så kom topkampen i Bundesligaen, hvor Bayern München skulle forsøge at få lukket hullet til Dortmund. Det skulle blive en svær kamp på udebane for Bayern, som kom med en god form med fem sejre i træk. Det var dog intet i forhold til Dortmund, som kom til opgøret ubesejret i 23 kampe.
Den første chance i kampen kom da Mario Gomez fik hovedet på en aflevering fra Toni Kross, men Weidenfeller i Dortmund-målet fik hevet en superredning op af lommen. Bolden havde retning imod det højre hjørne, men Weidenfeller fik fat i den.
Så blev det Dortmunds tur, som fik to chancer i træk. Det første til Kevin Grosskreutz og bagefter en til Lewandowski, men begge forsøg blev reddet. Dortmund fortsatte med at være farlige, og i det 25' minut var Kagawa tæt på med et skud, men det blev blokeret.
Kampen bølgede lidt frem og tilbage med gode forsøg. Det næste tilfaldt Toni Kross, som fik sendt et langskud af sted, som var tæt, men gik forbi højre side af målet. Det var ved at blive farligt. Kampen bar præg af de mange forsøg, som på et eller andet tidspunkt måtte blive til et mål.
Lewandowski fik senere et hovedstød på venstrestolpe efter oplæg af Blaszscykowski. Det kan næsten ikke blive tættere, men målet kom ikke, og det gjorde det også resten af halvlegen. Stillingen efter de første 45 minutter var derfor 0-0.
I anden halvleg startede Dortmund med et langskud og senere et hovedstødsforsøg, men begge uden held. Afslutningerne manglede det sidste, men man havde på fornemmelsen at målet måtte komme. Tæt på blev det også en ti minutters tid senere, da Kross fik sendt et langskud af sted, men flot redning i målet. Umiddelbart efter var det Ribery, som missede en chance tæt på mål.
I stedet blev det den evigfarlige Lewandowski, som fik gang i hjemmepublikummet, da han fra en position midt i feltet fik sendt bolden ud i venstre hjørne, hvor målmanden ikke kunne nå den. Nu var Dortmund foran, hvilket ville sende dem seks point foran Bayern München.
I det 83' minut får Bayern München en stor mulighed for at udligne, da Weidenfeller begår straffe i feltet. Arjen Robben skulle tage straffet, og han placerede bolden i bunden af højre hjørne, men skuddet blev reddet.
I overtiden fik Robben en mulighed tæt på mål, men han fik placeret bolden over mål. I stedet var det rigtig tæt på 2-0, da Lewandowski fik trykket et kanonskud af, men det ramte overliggeren. Opgøret endte 1-0 til Dortmund, som nu er et skridt tættere på liga-titlen.
Dortmund – Bayern München 1-0 (0-0)
1 - 0 Robert Lewandowski (77′)
Dommer: Knut Kircher
