Seedorf anerkender nederlaget
Af Magnus Pilgaard 4. apr 2012 kl. 15:56
Dommer Björn Kuipers indtog i aftes en hovedrolle på Camp Nou, da han uddelte to straffespark til FC Barcelona i kampen mod AC Milan.
Efter kampen havde flere Milan-spillere travlt med at komme hen til dommer Kuipers, for at udtrykke deres utilfredshed med især det andet straffespark. Den aldrende Milan-spiller hollænderen Clarence Seedorf var også uenighed med dommerens beslutning, men anerkender samtidig, at det ikke gjorde udslaget.
- Dommeren fløjtede, og straffesparket blev givet. Jeg så ikke helt, hvad der skete, men efter at have talt med ham, lyder det som om, han burde have stoppet spillet inden forseelsen overhovedet blev begået. Det var et vigtigt øjeblik i kampen, men vi tabte ikke pga. det. Barcelona have bare lidt mere end os, og lad os bare slutte den der, udtaler Seedorf ifølge Goal.com.
Efterfølgende fastslår hollænderen, at Barcelona og Real Madrid er favoritter til den samlede sejr i Champions League, men siger samtidig, at både Bayern og Chelsea meget vel kan gøre det vanskeligt for dem begge.