Butragueño nægter Higuaín-afgang
Af Magnus Ankerstjerne3. apr 2012 kl. 18:17
Sportsdirektør i Real Madrid Emilio Butragueño vil holde på Gonzalo Higuaín i mange år endnu.
Emilio Butragueño, der er sportsdirektør i Real Madrid, kan ikke genkende de ryger, der sender Gonzalo Higuaín væk fra hovedsstadsklubben. Senest har angriberen været rygtet væk som led i en handel, der skulle bringe Sergio Agüero til de spanske giganter.
- Rygter er uundgåelige. Men vi er henrykte over Higuaín. Han har scoret 20 ligamål i 24 kampe, og husk blot, at jeg var ligatopscorer med 19 mål. Han er en verdensklasseangriber, og vi forventer, at han bliver her i mange år, siger Emilio Butragueño til Real Madrids officielle hjemmeside.
Gonzalo Higuaín kom til Real Madrid i 2007 fra River Plate i hjemlandet Argentina. Siden har angriberen scoret 89 ligamål på 155 optrædener, og sammenlagt mere end 100 mål for klubben.