Spanien vs. Catalonien
Af Theis Bentzen5. jan 2012 kl. 11:48
Ud fra Goal.com's analyse ser Indkast.dk på, hvordan et katalansk landshold ville se ud, og hvad det ville betyde for Spanien.
Der har længe været en stor grad af nationalisme i den katalanske del af Spanien, hvilket blandt andet ses på tribunerne når Barcelona spiller på Camp Nou. Således har der endda været snak om at Catalonien skulle have sit eget landshold – en idé som dog ikke er blevet til virkelighed endnu.
Ikke desto mindre afholdt regionen Catalonien en uofficiel venskabskamp mod Tunisien den 30.december, til stor glæde for de katalanerne. Katalanerne har legendariske Johan Cruyff som træner, men alligevel formåede holdet kun at spille 0-0 mod upåagtede Tunesien.
Med udgangspunkt i en artikel på Goal.com, kigger Indkast.dk nu på de to hold og ser på hvad konsekvenserne af et katalansk landshold vil være for Spanien. Som kan ses stamme en lang række af Spaniens stærkeste spillere fra Catalonien.
Cataloniens mulige startformation ses nedenfor og er stærkt domineret af Barcelona-spillere:
Målmand:
Victor Valdez (Barcelona)
Forsvar:
Martin Montoya (Barcelona)
Carlos Puyol (Barcelona)
Gerard Piqué (Barcelona)
Jordi Alba (Valencia)
Midtbane:
Xavi (Barcelona)
Sergio Busquets (Barcelona)
Cesc Fàbregas (Barcelona)
Angreb:
Isaac Cuenca (Barcelona)
Sergio Garcia (Espanyol)
Bojan Krkic (Roma)
For det spanske landshold ville tabet af en lang række af disse spillere være et stort slag. Man ville således miste en god del af stammen hos de forsvarende Europa- og VM-mestre i form af bl.a. Puyol, Piqué, Xavi, Busquets og Fàbregas.
Nedenstående er et forslag til hvordan det spanske landshold kunne se ud hvis alle katalanerne ikke længere stillede op for ”La Roja”:
Målmand:
Iker Casillas (Real Madrid)
Forsvar:
Andoni Iraola (Athletic Bilbao)
Sergio Ramos (Real Madrid)
Raul Albiol (Real Madrid)
Alvaro Arbeloa (Real Madrid)
Midtbane:
Santi Cazorla (Malaga)
Xabi Alonso (Real Madrid)
Andres Iniesta (Barcelona)
Angreb:
David Silva (Manchester City)
David Villa (Barcelona)
Juan Mata (Chelsea)
Der ville således være tale om to særdeles slagkraftige landshold, hvis Catalonien løsrev sig fra Spanien og blev sit eget land. Dette er dog en evig diskussion i Spanien, og det er tvivlsomt om selvstændighed nogensinde bliver en realitet for katalanerne.
