Premier League-optakt

Af Søren Møller Christensen
25. feb 2011 kl. 23:16  


Efter en weekends pause er Premier League tilbage. Der skal kæmpes om livsvigtige point, og stillingen i tabellen kan blive ændret alvorligt efter denne runde.

Aston Villa (16) – Blackburn (11)
Kick-off: Lørdag kl. 16.00.

Premier League-formkurve, Aston Villa:U-U-T-V-V

Premier League-formkurve, Blackburn:U-T-T-V-T

Hverken Aston Villa eller Blackburn har formået at hente tre point de seneste tre runder, og en sejr vil derfor lune gevaldigt for begge mandskaber. Specielt hjemmeholdet er i gang med en helt katastrofal sæson, og præstationerne skal blive bedre, hvis ikke nedrykningsspillet skal blive en realitet.

Inden sæsonen var Aston Villa et af de hold, som var spået til at skulle kæmpe med om placeringerne i top-seks. Det er derfor en smule mærkeligt at forholde sig til, at holdet pt. kun ligger tre point over stregen. Villa burde ikke ligge og kæmpe nedrykningskampen, men hvis det ikke snart bliver til en længere stime af gode kampe, må vi nok erkende, at The Villans skal løbe op ad bakke resten af sæsonen. De forskellige januar-indkøb så i starten ud til at have givet pote, men to sejre på stribe var, hvad det kunne blive til. Der er dog kun tre point op Stoke på tiendepladsen, og en sejr lørdag er så absolut et krav for Houlliers tropper.

Blackburn spiller mere eller mindre, som de plejer. En placering midt i tabellen er, hvad man kunne forvente af holdet, der kun har været ude af den bedste engelske række to sæsoner siden 1992. Som nævnt er der dog ikke langt mellem placeringerne, og et nederlag mod Villa kan betyde et stort dyk i den forkerte retning. Skal Blackburn fortsætte med at være et af de hold, som man altid kan regne med i Premier League-folden, så er kampen mod Villa at betragte som en nøglekamp. Desværre for Kean's mandskab er det blevet til ni nederlag i tretten kampe på udebane, og favoritværdigheden ligger derfor klart hos værterne.

Seneste fem indbyrdes
29/01/2011: Aston Villa – Blackburn 3-1
21/11/2010: Blackburn – Aston Villa 2-0
22/09/2010: Aston Villa – Blackburn 3-1
09/05/2010: Aston Villa – Blackburn 0-1
20/01/2010: Aston Villa – Blackburn 6-4

Everton (14) – Sunderland (7)
Kick-off: Lørdag kl. 16.00.

Premier League-formkurve, Everton:T-V-T-U-U

Premier League-formkurve, Sunderland:T-T-T-V-U

Everton ligger, ligesom Aston Villa, noget uventet og roder rundt i den mindre flatterende ende af Premier League. Sunderland har tabt tre i streg, og det er derfor to hold med en del at bevise, der lørdag betræder græsset på Goodison Park.

Everton har slået Tottenham og banket Blackpool med hele 5-3. Det er stort set også, hvad der har været at hente af opsigtsvækkende nyheder vedr. The Toffies i lang tid. David Moyes' drenge har været alt andet end en flamboyant oplevelse denne sæson, og med et angreb liggende i den dårligste tredjedel i ligaen kan det vel kun gå én vej. De europæiske billetter, holdet før har kunnet skimte, er nu blot en drøm, og kampen for at blive i ligaen er gået i gang. Evertons trup er mere end stærk nok, på papiret, til at blive i Premier League, men denne sæsons præstationer modsvarer mildest talt ikke spillerpotentialet. Cahill, Fellaini, Coleman og Saha er alle navne af en sådan kaliber, at Everton burde undgå nedrykningskampen.

Værterne tager lørdag mod en af de mere uhåndterlige størrelser i ligaen. Sunderland har overrasket alt og alle med flere flotte præstationer, og den nuværende syvendeplads sætter en tyk streg under, at Cattermole og co. ikke er til at spøge med. Situationen er lige pt. den, at Sunderland ligger to point efter Liverpool på sjettepladsen. Den sidste stime af nederlag skyldes godt nok bl.a. Tottenham og Chelsea, men leger vi med tanken om, at de tre ”smuttere” havde været sejre, så havde Sunderland ligget på en femteplads. Det er lidt svært at vide, hvor man har Steve Bruce's tropper, og kampen mod Everton ser umiddelbart ud til at kunne gå i hvilken som helst retning.

Hjemmeholdet sidder dog i førersædet, hvis man tager et kig på de indbyrdes opgør.

Seneste fem indbyrdes
22/11/2010: Sunderland – Everton 2-2
27/01/2010: Everton – Sunderland 2-0
26/12/2009: Sunderland – Everton 1-1
03/05/2009: Sunderland – Everton 0-2
28/12/2008: Everton – Sunderland 3-0

Newcastle (9) – Bolton (8)
Kick-off: Lørdag kl. 16.00.

Premier League-formkurve, Newcastle:V-U-U-T-U

Premier League-formkurve, Bolton:V-T-V-T-T

To periodisk velspillende hold tørner lørdag sammen på St. James Park. Begge er de hold, som ser ud til at have fundet takten efter en mindre god periode, og der er givetvis lagt i ovnen til et brag af en kamp om placeringen lige bag top-seks.

Inden sidste rundes sejr over Birmingham havde Newcastle ikke præsteret at hente tre point siden femte januar. For fans af Premier League er det skønt at have et af ”de trofaste” hold tilbage efter deres katastrofale nedrykning sidste sæson. På trods af deres status i ligaen har det alligevel været en overraskelse, at holdet har været i stand til at bide sig fast i den øverste halvdel af tabellen. I hvor stort et omfang klubben kommer til at lide under tabet af Andy Carroll, må tiden vise, og opgøret mod Bolton er en glimrende chance for spillerne, hvis de vil markere, at holdet er andet end bare den høje bomber.

Hjemmeholdet skal dog ikke regne med at komme sovende til point, da Bolton på en god dag kan agere en torn i øjet på selv de bedste. Den helt forrygende sæsonstart, som Elmander og co. præsterede, er gået en smule i glemmebogen efter en lang periode med skuffende resultater. Heldet har bestemt ikke været med Bolton-spillerne, og det er nu, at holdet skal vise, om de midlertidig – måske - har overhalet Aston Villa og Everton i jagten på top-seks, eller om de stadig skal opfattes som et klassisk midterhold.

Seneste fem indbyrdes
20/11/2010: Bolton – Newcastle 5-1
01/03/2009: Bolton - Newcastle 1-0
23/08/2008: Newcastle - Bolton 1-0
19/01/2008: Newcastle – Bolton 0-0
11/08/2007: Bolton - Newcastle 1-3

Wigan (18) – Manchester United (1)
Kick-off: Lørdag kl. 16.00. Kampen vises direkte på Kanal 6.

Premier League-formkurve, Wigan:U-V-U-T-T

Premier League-formkurve, Manchester United:V-T-V-V-V

Det ligner unægtelig en overmatchning, når Wigan lørdag skal forsøge at dæmme op for gæsterne fra United. Opgøret mellem et af ligaens dårligste forsvar og det farligste angreb skal nok blive interessant, og hjemmeholdet kan kun overraske.

Wigans jammerlige placeringen som tredjesidst i Premier League understreges af, at de kun har vundet tre kampe på eget græs i denne sæson. Martinez' tropper begynder for alvor at ligne et af de varmeste navne i kampen om de gratis billetter til The Championship, og da West Ham og Wolverhampton, der er de to hold under Wigan, bestemt ikke ser ud til at have opgivet at spille endnu en sæson i den bedste række, skal der snart findes et eller andet specielt frem hos Wigan. Det er kun Birmingham, der har præsteret at score færre mål denne sæson, og angrebet vil derfor værre et passende sted at rette fokus. Uheldigvis er det topholdet fra United, som er modstanderen, og en hjemmesejr vil derfor være intet mindre end en sensation.

Formkurven siger det hele. Udover det overraskende nederlag til Wolverhampton for to runder siden er det kun blevet til sejre for United, der med en kamp i hånden har et point ned til Arsenal på andenpladsen. Godt nok er det på Fort-Old Trafford, at de storslåede præstationer er kommet i hus, men kampen mod Wigan er i særdeleshed en mulighed for at bygge på den stadigt voksende udebanestatistik. Kampene på udebane får gradvist større betydning, da de kan blive den afgørende faktor i forhold til at opretholde forspringet til forfølgerne. United-spillerne er i gang med at sikre historisk ære ved at blive det hold, som har vundet flest engelske liga-titler gennem tiden. Æren deles pt. med Liverpool, og set i dét historiske perspektiv bør en kamp som denne mod Wigan ikke være en alt for uoverkommelig opgave.

Hjemmeholdet har absolut ingen hjælp at hente i statistikkerne vedr. de indbyrdes opgør, da der står malet med store, røde bogstaver på den post.

Seneste fem indbyrdes
20/11/2010: Manchester United – Wigan 2-0
30/12/2009: Manchester United - Wigan 5-0
22/08/2009: Wigan - Manchester United 0-5
13/05/2009: Wigan - Manchester United 1-2
14/01/2009: Manchester United - Wigan 1-0

Wolverhampton (20) – Blackpool (12)
Kick-off: Lørdag kl. 16.00.

Premier League-formkurve, Wolverhampton:U-T-V-T-T

Premier League-formkurve, Blackpool:V-U-T-T-T

Bundholdet fra Wolverhampton skal forsøge at hente vitale point mod oprykkerne fra Blackpool, som i midtugen hentede en imponerende 3-1 sejr hjem over Tottenham.

Da der var spillet 90 minutter af sidste weekends opgør mellem West Bromwich og Wolverhampton, førte udeholdet 1-0. Lejesvenden, Carlos Vela, formåede dog at stikke en pind i ulvenes hjul, og pladsen som Premier Leagues pt. dårligste hold blev derved konsolideret. Forud for den dramatiske afslutning var dog blevet spillet en kamp, hvori Wolves bestemt ikke lignede et bundhold. Flere perioder med flot boldbehandling og god boldbesiddelse blev nærmest kun ”afbrudt” af O'Haras flotte mål, hvilket gav forhåbninger om, at Molinuex-drengene slet ikke er færdige endnu.

Det mærkelige ved Wolverhampton er, at de formår at slå både United, Chelsea og Liverpool samtidig med, at de frister tilværelsen med en plads som bundprop. Som med flere af ligaens hold denne sæson undres man over, hvordan et givent spillermateriale ikke kan komme til udtryk i form af præstationer på banen. Wolverhampton kan spille på et niveau, som er Premier League værdigt, og på et tidspunkt må de vel vågne op til dåd. Spændende skal det blive at se, om de når det i tide.

Blackpool er kommet blæsende ind i Premier League, hvilket de understregede ved ydmygelsen af Tottenham i midtugen. Spurs kunne med en sejr over oprykkerne rykke op på tredjepladsen, men Charlie Adam og co. formåede at sende Champions League-deltagerne hjem med røde ører.

Bemærkelsesværdigt er det, at Blackpool har vundet flere kampe ude end hjemme, og der venter derfor givetvis Wolves en håndfuld, når kampen bliver fløjtet i gang lørdag kl. 16.00.

Seneste fem indbyrdes
20/11/2010: Blackpool - Wolverhampton 2-1
29/12/2008: Blackpool – Wolverhampton 2-2
22/11/2008: Wolverhampton - Blackpool 2-0
12/02/2008: Blackpool – Wolverhampton 0-0
25/08/2007: Wolverhampton - Blackpool 2-1

Søndag spiller West Ham – Liverpool kl. 14.30 og Manchester City – Fulham kl. 16.00. Begge kampe kan ses direkte på Kanal 6.

Stoke – West Bromwich lukker runden af kl. 21.00. mandag aften.












Seneste Indkast.dk Nyheder
11:50Lumb skifter til Superliga-oprykkere
11:44Kantspiller klar til frisk start
11:06U/21-EM - turneringens hold
10:45Bekræftet: FA Cup-finalen får egen dag
10:39Prandelli vil ændre på holdet
10:05Laudrup starter mod Manchester United
09:57Newcastle-direktør stopper
09:38Onsdagens engelske rygter
09:33Christian Eriksen – Transfersagaen
09:18Medie: Inter og Parma indgår aftale
09:05Newcastle trækker sig fra hollænder
08:51Piqué: Må overtale Thiago til at blive
22:56- Sindssygt at bruge så meget på Bale
22:33Thomas Frank tabte sin debut i Brøndby
22:21Dortmund afviser Eriksen-aftale
22:01Ryan Giggs – nu som træner
21:38Dortmund: De Bruyne vil til os
21:32Her er de klubber der vil have Gomez
21:12Liverpool: Suarez må beslutte sig nu
21:03PrL-klubber byder på talent
20:20Barca-stjernefrø strålede i U21EM-finale
20:04Sevilla bekræfter Liverpool-bud
19:35- Robinho er for dyr
19:23Torres: Jeg forventer mere end Mourinho
18:39Webb skal dømme Brasilien-kamp
18:35Dynamo Kiev henter PSV-profil
17:41Stoke genansætter kantspiller
17:35Medie: Shakhtar-stjerne tæt på Liverpool
17:19Carroll er til lægetjek i West Ham
17:13Spurs er i pole position til stjernefrø
16:49AC Milan har mulig Boateng-afløser klar
16:18Yderligere to lande klar til VM
16:12Brøndby forlænger med Frank-bekendtskab
16:08Ny franskmand til Newcastles koloni?
15:44Officielt: Villa henter Helenius
15:27Se Tahitis spektakulære målfejring
15:20Officielt: Kinnear sportsdirektør i NUFC
14:51Rommedahl skal ”hjem”
13:07De skøre klubejere
11:42Randers henter svensker i AIK
11:01Avis: Monaco forhører sig om Eriksen
10:32Cavani drømmer om Real Madrid
09:59Malaga jagter Bendtner
09:25Tirsdagens engelske rygter
17/06Nigeria gav Tahiti fodboldlektion
17/06- Hvis United vil have dig, slår du til!
17/06Liverpool bejler til Valencia-back
17/06Santos stopper forhandlinger med Bielsa
17/06Midtbane-slider vil forlænge med BVB
17/06Ligue 1-profil flirter med PL
17/06Medie: Jon Dahl bliver cheftræner
17/06De Rossi: Husker hvad der skete sidst
17/06Koscielny på vej til mesterhold?
17/06Mourinho tvivler på Torres
17/06- Cabaye skal ingen steder
17/06FIFA kan fratage hold VM-plads
17/06Tévez: Jeg ved intet om min fremtid
17/06Superliga-profil er på vej væk
17/06Dortmund: Lewandowski bliver ikke solgt
17/06Medie: Helenius næsten på plads i Villa
17/06Kusk kigger tilbage…
17/06Ajax-stopper på vej til Bundesligaen
17/06Video: Ugens ti bedste mål
17/06Suarez: Real Madrid er det ypperste
17/06Mourinho kan ikke bruge egoister
17/06Piqué: Mourinho følte sig underlegen
17/06Mandagens engelske rygter
17/06Holmstrøm revser Tutumlu
17/06Del Bosque: Vi blev nervøse til sidst
17/06Sen Suarez-kasse ikke nok for Uruguay
16/06Medie: Sevilla henter ny angriber
16/06Smuk Pirlo-scoring satte Italien igang
16/06Rio om afbud: Ikke fair over for United
16/06Benitez roser Insigne
16/06Büttner: Var tæt på at tage hjem
16/06Kinnear har fået jobtilbud fra Newcastle
16/06Di Canio giver bøder for overvægt
16/06Brøndby-talent håber på ny kontrakt
16/06Scolari: Neymar er en stjerne!
16/06Isco: Beslutter mig indenfor syv dage
16/06Mancini: City ville have Cavani
16/06Frank om Hradecky: Et godt valg
16/06Zidane: Bale bør forlange skifte
16/06Maurizio Zamparini – gal eller genial?
16/06- Mexico har fokus på Pirlo
16/06Liverpool-legende: Agger som viceanfører
16/06Michu: Premier League bedre end La Liga
16/06West Ham: Vi er enige med Liverpool
16/06Avis: Det har Moyes til transfers
16/06Video: Torres imponerer til træning
16/06Barcelona jagter Arsenal-forsvarer
16/06Mourinho ville have sagt nej til United
16/06Arsenal vil lave rekord-handel
16/06Heynckes: Aldrig mere træner
16/06Carvalho: Ronaldo bliver i Madrid
16/06Søndagens engelske rygter
16/06Se Neymars kongekasse i åbningskamp
15/06Neymar åbnede ballet i brasiliansk sejr
15/06Suarez råder Liverpool til at lytte
15/06Medie: Fergie skal lokke CR7 til United



Indkast.dk - Facebook








Match center