Bayern bejler til Bundesligaguld
Af Emil Sørensen30. jan 2010 kl. 17:51
Med deres 7. Bundesligasejr på stribe overtager sydtyskerne midlertidigt 1. pladsen, og bejler nu kraftigt mesterskabet.
På trods af en katastrofal sæsonstart med sølle 2 point på 3 kampe, har Bayern nu for alvor fundet mesterskabsformen igen. Her til aften gik det ud over danske Bo Svensson og Mainz, der blev pryglet 3-0 på Allianz Arena.
Forsvarskrumtappen Daniel van Buyten bragte sydtyskerne på sejrkurs efter 58 minutter. Inden da havde Bayern keeper gjort sig den ulejlighed at misbruge et straffe, hvorefter han fik travlt med at komme hjem til sit bur. Mario Gomez øgede til 2-0, inden den hollandske superkant Arjen Robben fire minutter før tid lukkede og slukkede til slutresultatet 3-0.
Werder fik ørene i maskinen, da de indkasserede fire mål i 4-3 nederlaget i udekampen mod Monchengladbach, og synes dermed langt fra den europacupgivende top 5-placering. Köln og Nürnberg sikrede vigtige point i nedrykningskampen med sejre i deres respektive opgør, mens sæsonens største skuffelse Hertha Berlin kun formåede at få et enkelt point hjemme Bochum, og er stadig håbløst bagefter de øvrige bundhold.
Leverkussen kan vriste førstepladsen tilbage når de senere på aften tager imod Freiburg.
